Våbenhvilens vogtere er på vanskelig mission i Ukraine

Kontrol bliver afgørende for, om den nye våbenhvileaftale i Ukraine har en chance. Den opgave er lagt i hænderne på Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, der både mangler mandskab, adgang og sikkerhed i det enorme område.

Det er ubevæbnede OSCE-observatører, der skal overvåge, om den nye våbenhvileaftale for det østlige Ukraine overholdes. Observatørerne har været på plads siden efteråret 2014, da den tidligere aftale blev indgået. I øjeblikket er der godt 400 OSCE-folk i Ukraine. Billedet herover, som stammer fra sidste uge, viser en observatør ved en bomberamt bygning nær Donetsk. Foto: Vladimor Vladimirov / EPA Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Det var et klart fremskridt for overvågningen af situationen i det østlige Ukraine, da Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) den 23. oktober 2014 sendte den første af to østrigske, ubemandede droner på vingerne. Med de to droner ville OSCE øge sin overvågning og dermed mulighed for at opfylde sit svære mandat med at overvåge sikkerhedssituationen i det konflikthærgede land.

Våbenhvilen fra september mellem de prorussiske separatister i det østlige Ukraine og den ukrainske regering var allerede dengang på sammenbruddets rand, og bulletinerne om tungt, russisk militærudstyr, der rullede ind over grænsen fra Rusland til separatisterne i det østlige Ukraine, var talrige.

Talsmanden for OSCEs overvågningsmission i Ukraine, Michael Bociurkiw, fortalte de internationale nyhedsbureauer, at yderligere to droner ville følge, ligesom antallet af ubevæbnede observatører ville blive mere end fordoblet fra godt 200 til 500.

Men hvis OSCE havde håbet på, at de fredelige droner kunne få lov til at flyve frit rundt over det østlige Ukraine, måtte organisationen efter ganske få dage sande, at arbejdsvilkårene i luften var lige så vanskelige som på jorden. Den 2. november blev den ene drone beskudt af en anti-luftskytskanon 17 kilometer øst for Mariupol i et område kontrolleret af separatisterne med hovedsæde i Donetsk. Dronen blev dog ikke ramt og kunne lande igen.

Dagen efter blev en af de to droner igen angrebet i et område kontrolleret af separatisterne, men denne gang på en anden måde. Klokken 13.01 og igen klokken 13.19 blev dronen udsat for alvorlig elektronisk jamming fra militære GPS-systemer. Igen måtte den opgive sin overvågningsmission og vende tilbage til sin base.

Observatører under beskydning

På landjorden er problemerne endnu større. Kampene mellem ukrainske styrker og pro-russiske separatister er taget til i styrke siden efteråret, og de ubevæbnede observatører kan ikke bevæge sig frit rundt, men må ofte indrette sig efter separatisternes ønsker. OSCEs generalsekretær, Lamberto Zannier, brugte den årlige forsamling af udenrigsministrene fra de 57 OSCE-lande i december til at understrege de yderst vanskelige arbejdsforhold.

»Vi har nu civile, der driver, hvad der i bund og grund er en fredsbevarende operation, men uden militær støtte. Vores observatørers sikkerhed er vores største bekymring, men det begrænser også deres evne til at udfylde deres mandat,« sagde Zannier og fortalte, at observatørerne jævnligt kom under beskydning, når de kørte rundt i pansrede biler.

Med den nye våbenhvile for Ukraine, der blev vedtaget torsdag morgen i den hviderussiske hovedstad, Minsk, og som træder i kraft natten til søndag, får OSCE en endnu vigtigere og endnu vanskeligere rolle. Tunge våben skal væk fra kampzonen, og udenlandske soldater og våben skal ud af Ukraine. Samtidig har separatisterne erobret så meget terræn siden september, at det er et langt større område, der nu skal kontrolleres.

»Vi taler om store geografiske områder, der bør overvåges. OSCE har ingen adgang til rebellernes område nu og har for få mænd til bare at overvåge den ukrainske del. Så det er grundlæggende et spørgsmål om god vilje, om aftalen brydes. Du behøver ikke bevise, at de andre har gjort det, og ingen kan bevise, at de ikke har,« siger Gustav Gressel, forsker i sikkerhedspolitik ved den internationale tænketank European Council on Foreign Relations.

Mangler mandskab, udstyr og penge

Mens der efter våbenhvilen i september sidste år var omkring 30 kilometers zone mellem de stridende parter, bliver den zone, som observatørerne nu skal kontrollere, langt større. Og ifølge Martin Michelot, der er forsker ved tænketanken German Marshall Fund, mangler OSCE både penge, mandskab og udstyr for at kunne håndtere opgaven.

»Det er reelt et spørgsmål om midler. Hvis europæerne ikke er villige til at investere penge og udstyr i missionen, vil aftalen være ubrugelig,« siger Martin Michelot.

Imens kæmper OSCE med overvågningen. OSCE har ikke selv sat tal på, hvor mange observatører der er brug for, når den nye våbenhvile skal kontrolleres. Organisationens generalsekretær, Lamberto Zannier, understregede ved ministermødet i december, at såvel budgettet som de ekstraordinære bidrag var faldet i 2014.

»På trods af de voksende udfordringer, som OSCE bliver bedt om at varetage, fortsætter budgettet med at falde,« sagde han i en slet skjult opfordring til de 57 landes pengepung.

En plan fra før den seneste våbenhvileaftale om at nå 500 observatører i løbet af januar er ikke opfyldt. Den seneste status fra begyndelsen af februar lyder på 412 internationale observatører, hvoraf de 226 befinder sig i de to oprørske hovedborge, Donetsk og Luhansk. Og skulle missionen udvides til en reel form for overvågning af den 400 kilometer lange grænse mellem Rusland og de oprørske regioner i det østlige Ukraine, som Minsk-aftalen fra september siger, ville det kræve en bemanding og udstyr i en helt anden liga.

»Grænsen er let at krydse, der er ingen naturlige forhindringer. En fuldstændig grænsekontrol ville kræve en meget omfattende operation med mange mennesker og sofistikeret teknisk støtte,« forklarede Lamberto Zannier for nylig til det tyske medie Deutsche Welle.

Den danske udviklingsminister, Mogens Jensen (S), peger på, at Danmark er en af de relativt største bidragydere til OSCEs mission i Ukraine.»Der er ingen tvivl om, at OSCE arbejder under utroligt vanskelige vilkår og gør en kæmpe indsats for at sikre, at vi kan få objektive informationer, som er helt afgørende. Nu får de yderligere en rolle og skal opruste, og der arbejdes på at styrke deres bemanding og ressourcer. Jeg forventer, at Tyskland og Frankrig, som har været med til at sikre våbenhvilen, går forrest her,« siger han.

Som under Den Kolde Krig

En oprustning af OSCE er dog en kompleks sag. Tyskland og Frankrig tilbød sidste efterår at stille yderligere ti droner plus medfølgende mandskab og soldater til rådighed, men det kan OSCE ikke tage imod under det nuværende mandat for overvågningen, der kun tillader ubevæbnede observatører. Og skal mandatet laves om, kræver det alle 57 landes accept – inklusiv Ruslands – i OSCE-hovedsædet i Wien.

»I så fald skal vi enten demilitarisere dronerne og gøre dem forenelige med mandatet – eller vi skal komme frem til en ny beslutning i Wien, som vil bemyndige mig til at tilføje missionen en militær komponent,« fortalte Zannier til Reuters, da det tysk-franske tilbud kom frem.

En talsmand oplyser til Berlingske, at man nu har fire civile droner, og det dækker behovet. Et andet problem er adgangen og sikkerheden for observatørerne. OSCE skal accepteres af alle parter, og generalsekretæren lagde ikke skjul på spændingerne, da den tyske TV-station ARD søndag spurgte ham om stemningen, når ministrene fra de 57 lande samles:

»Stemningen i OSCEs ministerråd minder mig om atmosfæren under Den Kolde Krig. Den er meget anspændt, der er permanent gensidige beskyldninger, meget forskellige tolkninger og forståelser af begivenhederne på jorden. Derfor må vi intensivere dialogen og forsøget på at forstå hinanden. Det er det, OSCE er til for.«