V: Vi skal takke Bush for frihedskamp i Mellemøsten

Det folkelige pres for demokrati i Mellemøsten kommer blandt andet som følge af Bushs neokonservative politik, der førte til krigen i Irak, mener Venstre.

Tidligere præsident i USA George W. Bush. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOM PENNINGTON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er blandt andet effekten af krigene i Irak og Afghanistan, vi ser, når almindelige borgere i Mellemøsten går på gaden og kræver demokrati og ytringsfrihed.

Det mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

- Jeg tror, at der er en sammenhæng. Folk i Mellemøsten har set, at Irak og Afghanistan har fået demokrati, selvom de lande aldrig har haft demokrati før. Det har haft en svær fødsel, men barnet vokser, og det gør indtryk på folk, siger Michael Aastrup Jensen. 

Men så siger du jo også, at det er en sejr til Bush og de neokonservative, der i sin tid mente, at demokratiet ville brede sig, hvis man med militær magt plantede det i Irak? 

- Hvis man ser i historiebøgerne om 10 år, så tror jeg, at man vil man give meget mere credit til Bush for at skabe nogle fundamentale forandringer i et område, hvor man aldrig kunne have drømt om sådanne forandringer. Jeg tror, det er det, vi er vidner til lige nu, siger Michael Aastrup Jensen. 

Han mener også, at vi i øjeblikket ser, at demokrati og ytringsfrihed er universielle rettigheder og værdier, som alle folk efterspørger. Og han er positiv overrasket over modstanden mod de mellemøstlige regimer.  

- Vi har haft et billede af, at der ikke var så meget modstand, og at der var en anden opfattelse af demokratiet. Men nu kan vi se at trangen til demokrati, og til at sige hvad man vil, sidder i folk, hvor end de er. Det er en universiel rettighed, som alle higer efter. Det er ikke kun en vestlig ting, siger Michael Aastrup Jensen.

Løkketoft: Helt forkert

Socialdemokraternes tidligere udenrigsminister og medlem af Udenrigspolitisk Nævn mener, at det er helt forkert at tro, at det er Bush' invasion i Irak, der har skabt grobund for de folkelige protester. 

- Jeg mener ikke, at man ser på Irak og Afghanistan og siger, at der har de fået et godt demokrati i gang. Det har været en vrangforestilling fra starten at tro, at man kan eksportere demokrati til sådanne samfund. Vejen til demokrati i Irak har jo været en meget blodig omvej, siger Mogens Lykketoft. 

Han mener derimod, at læren af det, der foregår i Mellemøsten lige nu, er at Vesten ikke skal støtte diktatorer for at holde islamister fra magten. 

- Det der med at holde hånden under kleptomaniske og despotiske diktatorer af frygt for muslimske bevægelser, er ikke muligt i det lange løb. Der er ingen grund til at tro, at de muslimske bevægelser, der kan komme til at overtage magten i flere af disse lande, vil kopiere Iran. De kan lige så godt se mod Tyrkiet, og hvis det sker, så er det jo ikke en udfordring men en mulighed, siger Mogens Lykketoft, der ikke tror på, at historiebøgerne vil dømme Bush mildere. 

- Det man kan sige om Bush og hans sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, er at det var forkert at tro, at man kan indføre demokrati i Mellemøsten med militær magt. Men det var rigtigt at opfordre de diktatorer vi har støttet til at lytte til befolkningerne, siger Mogens Lykketoft.