USAs vælgere er på shoppingtur

Amerikanernes politiske retning er blå. Nej, rød... Nej, uafhængig... Vælgerne er meget i tvivl om, hvem de skal stemme på, for de har svært ved at gennemskue kandidaternes politik.

En af fremtidens vælgere fik tirsdag en forsmag på primærvalgets hemmeligheder, da Joseph Chichester på 13 måneder var med sin far, Luke, der stemte i New Hampshire. Foto: Justin Lane/EPA Fold sammen
Læs mere

Det siger meget om et amerikansk primærvalg, at ikke mindre end 31 procent af vælgerne i staten New Hampshire indtil det sidste i var i tvivl om, hvad de egentlig ville stemme tirsdag.

For det handler i høj grad om følelser og fornemmelser og ikke helt så meget om indhold. Det betyder også, at valgprognoserne skal tages med rigtigt mange forbehold.

For de amerikanske primærvalg kan være meget uforudsigelige. Især i år hvor mange nye kandidattyper har meldt sig på banen og har stor succes med netop at kunne ramme nye vælgergrupper, der går på tværs af de traditionelle partiskel.

Som f.eks. Rob Ryan, som Berlingske mødte i valgkampen. Han var en af de personer, som ikke havde besluttet sig før i sidste øjeblik, og som med følgende udtalelse gav mening til begrebet »statistisk usikkerhed« i meningsmålingerne.

»Jeg går efter en kandidat, der holder styr på økonomien og sænker skatterne. Men det vil de jo alle, så for mig bliver det en fornemmelse af, hvem der er i stand til virkeligt at nå det mål,« sagde han til Berlingske. Og når man spurgte ind til, hvem han overvejede, sagde han, at han vaklede mellem to forskellige kandidater – den republikanske John Kasich og den demokratiske socialistiske spidskandidat, Bernie Sanders.

De lytter i stedet for at læse

Denne kombination lyder højst usædvanlig for en dansker: For den ene kandidat tilhører et parti, der har fredet skatterne for den rigeste del af befolkningen – mens den anden i folkemunde kaldes for Robin Hood, fordi han vil hæve skatterne for de rigeste og give besparelsen til de fattige.

Men i USA udkæmpes valgkampen på andre betingelser. Vælgerne sidder ikke foran deres computere og læser kandidaternes egentlige programmer om økonomi, skatter, sundhedsvæsenet eller deres holdning til de veteranerne, som også er et stort emne i New Hampshire. De møder op på valgstederne og lytter til kandidaterne. De shopper rundt. Og den, de bedst kan lige, får deres stemme.

Mange af kandidaterne er heller ikke rundet af den rene partipolitiske linje, men er et blandingsprodukt mellem demokratiske og republikanske værdier.

Bernie Sanders har indtil sidste år været et uafhængigt medlem af Senatet valgt i staten Vermont. John Kasich er ganske vist republikaner af den gamle skole, men har arbejdet i Clinton administrationen i 1990erne.

Mangemilliardæren Donald Trump stiller op for Republikanerne, men har været demokrat tidligere. Og så er der Hillary Clinton, der ganske vist har været demokrat hele livet, men som balancerer mellem partiets venstrefløj og midten i partiet for at kunne hente flest stemmer på landsplan.

Så Demokraternes blå og Republikanernes røde farver blander sig i vælgernes bevidsthed og giver af og til overraskende resultater.

Analyseinstitutternes mareridt

Rob Ryan var en af dem, der er noget af et mareridt for meningsmålingsinstitutterne.

Han er selvstændig erhvervsdrivende i byen Hollis i den sydlige del af delstaten. Når han var i tvivl om, hvem han ville stemme på, er det, fordi de to kandidater var forenet i én ting. En forargelse over, at de amerikanske budgetter ikke balancerer, og at der skal gøres noget ved skattesystemet.

»Efter finanskrisen, hvor jeg tabte meget, har jeg ændret syn på mange ting. Jeg mener, at der er uretfærdigheder i vores samfund, som skal ændres,« siger Rob Ryan.

»Sanders er nok den mest radikale af kandidaterne med en meget socialistisk tilgang til tingene. Kasich er den humanistiske republikaner, der også vil have en mere retfærdig fordeling af goderne. Så de er ikke så forskellige på det område. Hvem der kan vinde på længere sigt? Det er det, der afgør min stemme«, fortæller han.

Efter valget i New Hampshire koncentrerer man sig nu om de næste store valg i South Carolina og i Nevada, hvor der også er stor usikkerhed om valgets udfald ud over, at Donald Trump også står stærkt dér, mens Bernie Sanders står langt svagere i forhold til partikonkurrenten Hillary Clinton.

The establishment er blevet et politisk slagord i valgkampen, eller rettere et skældsord, og Clinton har sammen med en række republikanere fået den etikette hæftet på sig.

Sanders og Trump er de »rene« politikere uden for »de etablerede«, og det betyder, at de kan hente en række stemmer, der er trætte af status quo. Der bliver stemt med følelserne, og det er grunden til, at alt stadig er åbent efter primærvalget i New Hampshire.