USAs præsidentvalg kommer til at koste 35 milliarder

Donorer poster enorme summer i de to amerikanske præsidentkandidaters kampagner frem mod valget i november. Det forventes at blive det dyreste i landets historie.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det amerikanske præsidentvalg i november, hvor amerikanerne skal sætte kryds ved enten demokraten Barack Obama eller republikanske Mitt Romney, forventes at blive det dyreste valg i USAs historie. Det skriver BBC.

Alene i juli skovlede republikanerne 101 millioner dollars, godt 600 millioner kroner, ind, mens Obama og demokraterne har formået at få 75 millioner dollars, 450 millioner kroner.

Det er tredje måned i træk, at Romney-lejren overstiger demokraterne i kampagnekroner, men overordnet har Obama dog overtaget. Han har sammen med sine kampagnefolk fået indsamlet 627 millioner dollars, mens republikanerne er blevet støttet med omkring 495 millioner dollars.

I alt vurderes det, at det amerikanske valg og optakten til det ender med at koste 5,8 milliarder dollars, svarende til knap 35 milliarder kroner.

Meningsmålingerne viser, at de to kandidater ligger næsten side om side. Dog har den siddende præsident et minimalt forspring i øjeblikket.