USAs opgør med 9/11 - er amerikanerne gået for vidt?

Berlingskes USA-korrespondent Kristian Mouritzen rapporterer om selvransagelsen i USA efter den seneste lækage-sag om overvågning af amerikanske borgere.

Foto: Glenn Greenwald/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har prisen for krigen mod terror været for høj? Det spørgsmål stiller amerikanerne sig selv, efter at flere aviser har afsløret enkeltheder om den overvågning, der finder sted ikke alene af amerikanske statborgere, men også af brugere af amerikanske internetsystemer i udlandet.

Ikke at det har været nogen overraskelse, at de amerikanske efterretningstjenester overvåger nettet og telefonsystemerne. Det har næsten været en given ting og noget, man har levet med. Men omfanget var ukendt. Amerikanerne bliver ganske vist ikke uden videre overvåget via nettet og de sociale medier, hvis man ellers kan stole på det, der nu siges fra efterretningskilder. Men deres telefonopkald bliver registreret systematisk, dog selvfølgelig uden, at nogen lytter med på samtalerne.

Alt det kan sammenfattes i én sætning. Big Brother is watching you – en henvisning til forfatteren George Orwells roman »1984«, som blev udgivet i 1948, og som forudså et overvågningssamfund, der kunne misbruges, hvis myndighederne ellers ville det.

Det er man selvfølgelig ikke i nærheden af i USA. Men det er klart, at en overvågning af de dimensioner, der er tale om, giver anledning til en diskussion om, hvorvidt prisen for at leve i sikkerhed for terror er for høj, og at man giver køb på sin personlige frihed. Et tema, som den amerikanske præsident, Barack Obama, kom ind på i sin årlige tale til forsvaret. Der stillede han selv spørgsmålet og sagde, at han tænkte over, om man er gået for vidt.

Mere overvågning

Men det er ikke kun whistlebloweren Edward Snowden, der har sat gang i diskussionen. Obama har længe haft et problem, fordi han inden sit valg i 2008 lovede at kigge på sin forgænger, præsident George W. Bush’ overvågningssystemer. Nogle forfatningseksperter mener, at overvågningen ikke er blevet mindre. Men Obama har også fået et kedeligt ry for at gå markant efter journalisters kilder, fordi han ikke tillader nogen former for lækage. Det har taget den vending, at journalister fra det amerikanske nyhedsbureau AP og fra Fox News er blevet overvåget for at finde kilden til nogle af deres historier. Ikke alene er journalisternes telefonlister blevet gransket. Deres gang i Udenrigs- og Forsvarsministeriet er minutiøst blevet undersøgt for at forsøge at finde ud af, hvem deres kilder egentlig er.

Amerikanske juraeksperter har stået i kø for at problematisere overvågningen af amerikanske telefoner og nu også af Internettet og de sociale medier, selv om de sidstnævnte angiveligt kun berører udlændinge og ikke amerikanere. Det kræver nemlig en særlig domstolskendelse at overvåge amerikanerne, selv om det dog ikke anses at være svært at få en sådan. De hemmelige domstole, der overvåger netop processen ved aflytningerne, beskyldes af forfatningseksperter for at være rene gummistempler for efterretningstjenesterne. Det gør ikke livet lettere for Obamas administration, som i stigende grad kritiseres i en sådan grad, at Obama i dag kaldes for »præsident George W. Obama« i satiriske programmer. Ikke godt for Obamas eftermæle.

Problemet er, at han på grund af Snowden kan få problemer med at videreføre den diskussion, han begyndte på forsvarets dag. Han står med en sag med en tidligere CIA-ansat, der ganske enkelt har brudt sin tavshedspligt. Uanset eventuelt ædle motiver står Obama med et menneske, der har røbet statshemmeligheder, som fremmede efterretningstjenester kan have glæde af. Så hvis Obama ønskede at åbne for den diskussion, er den nu for hans vedkommende foreløbig lukket. Men i offentligheden fortsætter den.