USAs og Israels langvarige forhold knager

Forholdet mellem Barack Obama og Benjamin Netanyahu er historisk anstrengt. Og Netanyahus tale i Kongressen ledte langtfra til forsoning.

Broderparten af tilhørerne var republikanere, da Israels premierminister tirsdag gav den amerikanske kurs over for Irans atomprogram en bredside fra Kongressens talerstol. Såvel før som under og efter Netanyahus tale har forholdet mellem premierministeren og USAs præsident, Barack Obama, knaget historisk højlydt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Det er aldrig sket før, at en israelsk premierminister og en amerikansk præsident er så meget på kant med hinanden, at de kalder hinanden løgnere og naive. Men det er ikke desto mindre tilfældet med Benjamin Netanyahu og Barack Obama, som i de 48 timer forud for den israelske premierministers tale tirsdag i Kongressen om muligt skærpede tonen over for hinanden.

Som ventet tordnede Benjamin Netanyahu mod den aftale, som USA og syv øvrige nationer forsøger at få i stand med præstestyret i Iran for at forhindre iranerne i at udvikle atomvåben. Hvis den aftale, som i øjeblikket forhandles, falder på plads, vil den ifølge Netanyahu ikke være en garanti for et atomvånbenfrit Iran. Tværtimod. Den vil sikre, at Iran i det skjulte fortsætter atomprogrammerne samtidig med, at sanktionerne langsomt bliver hævet.

»Det virkelig farlige er et Iran, der kan fortsætte sin aggression mod dets naboer samtidig med, at velstanden i landet stiger, når sanktionerne bortfalder,« som premierministeren udtrykte det.

Netanyahu kaldte aftalen for ekstremt farlig og sagde, at den ultimativt kan føre til krig. Han holdt en tale, der gjorde indtryk på de tilstedeværende kongresmedlemmer – i store træk var republikanere. En række demokrater blev væk for at protestere mod, at Netanyahu blev inviteret af Republikanerne til at tale i Kongressen – uden at præsidenten var blevet informeret om det på forhånd. Det anses for at være et alvorligt brud på protokollen.

»Usande argumenter«

Og inden for de sidste 48 timer op til talen gik Obama til angreb på Netanyahu og kaldte hans argumenter for usande. Søndag sagde præsidenten således, at den israelske premierminister er en »alarmist«, der den ene gang efter den anden har fremlagt påstande, der intet belæg er for. Omvendt har Netanyahu kaldt Obama for »naiv«, fordi han vil indgå en aftale, som ifølge den israelske premierminister ikke vil give nogen garantier for, at Iran vil forlade dets farlige atomprogrammer.

Netanyahu undgik dog på Kongressens talerstol direkte at angribe Obama, men takkede præsidenten for at være »Israels ven« og nævnte ham sammen med alle amerikanske præsidenter siden staten Israels oprettelse i 1948. Men Netanyahu var langt mere subtil end som så. Han gik til angreb på de argumenter, som Obama er kommet med for at fremme en aftale og sagde, at Israel inderligt gerne vil støtte en aftale, der substantielt er bedre end den, USA er ved at indgå. En aftale som vel at mærke forpligtede iranerne mere, end den aftale, der er ved at blive forhandlet på plads. En aftale der er afhængig af, at Iran ikke blot opgiver sit atomvåbenprogram, men også opgiver at true naboer og ændre sig, så »Iran bliver en normal stat«. Han henviste flere gange til Irans støtte til terrororganisationer som den libanesiske Hizbollah og sagde, at Iran var ekspansiv overalt i Mellemøsten.

 

»Iran kontrollerer i dag flere hovedstæder end nogensinde tidligere. Damaskus, Bagdad og Sanaa og kontrollerede ikke alene Hizbollah, men også Hamas,« sagde Netanyahu.

»Tag ikke fejl. Iranernes krig med Islamisk Stat skal ikke få os til at tro, at de er på vores side. Det er en krig mellem to måder at være islamisk på. Og i det her tilfælde må man sige. Vores fjendes fjende er vores fjende,« sagde Netanyahu og høstede et stort bifald for denne bemærkning.

Ubelejlig timing for Obama

Talen kommer på et højst ubelejligt tidspunkt for den amerikanske regering med de følsomme forhandlinger i Genève. Og reaktionen fra Det Hvide Hus kom også prompte. »Intet nyt i talen. Det var udelukkende en retorisk tale,« hed det fra Obamas stab. Men der er ingen tvivl om, at der er sket en forværring i forholdet mellem Netanyahu og Obama, som kan skade forholdet de sidste to år af Obamas præsidenttid, forudsat at Netanyahu overlever parlamentsvalget om to uger i Israel.

Ikke engang under præsident Jimmy Carter var forholdet til Israel så anstrengt. Netanyahu har ikke op til talen forsøgt at slippe ud af den politiske knibe, han havnede i, da han modtog invitationen fra den republikansk styrede kongres til at tale til forsamlingen. Ikke at Obama havde ventet, at han ville gøre det. Men ifølge kommentatorer har Netanyahu alligevel spillet kortene på en brutal måde. Og det vil ikke blive glemt.