USAs og Irans forlovelse holder – endnu

Indtil nu står både USA og Iran ved den foreløbige aftale, der skal bilægge striden om det iranske atomprogram. Men der er flere sten på vejen – bl.a. den israelske regering, fastslår Irans ambassadør.

Pres fra bl.a. den zionistiske lobby og den israelske regering har tvunget USAs regering til at tøve med implementeringen af aftalen med Iran fra 24. november, mens Irans nye, forhandlingsvillige præsident, Hassan Rouhani, presses af Teherans høge, lyder det fra den iranske ambassadør, Hamid Bayat. Men ellers går det meget godt med den foreløbige og vigtige aftale, siger han. Fold sammen
Læs mere

Så langt så godt. Både i Iran og i USA står regeringerne indtil videre ved den historiske, men foreløbige aftale, som de indgik 24. november i fjor i den årelange strid om iranernes atomprogram. Det samme gør regeringerne i de fem andre lande, der var med til at aftale en såkaldt fælles handlingsplan, der – om alt går vel – skal bane vejen for en permanent aftale i det sprængfarlige tovtrækkeri om Irans påståede udvikling af atomvåben.

Men der er landminer, vejsidebomber og andre forhindringer forude, og dem skal alle parter være parate til at styre udenom, hvis den seks måneder lange »våbenhvile« skal føre til en permanent »fredsaftale.«

Det fastslår Irans ambassadør i Danmark, Hamid Bayat, der især beskylder den israelske regering for at forsøge af kaste grus i maskineriet.

»Den amerikanske regering udsættes for pres fra den zionistiske lobby og den israelske regering og andre, som har tvunget USAs regering til at tøve med implementeringen af handlingsplanen,« siger Hamid Bayat.

Ambassadøren refererer blandt andet til, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i skarpe vendinger har kritiseret aftalen med iranerne. Men ambassadøren henviser også til truslen om nye sanktioner fra dele af Kongressen i USA. Forslaget om nye sanktioner, der kommer oven i de allerede omfattende sanktioner, kommer muligvis til afstemning allerede her i januar, og vedtages det, er det ifølge Iran et brud på aftalen.

»Ifølge aftalen skal nogle af sanktionerne ophæves inklusive eksport af petrokemiske produkter, handel med guld og ædelstene og handel med reservedele til biler. Samtidig er det aftalt ikke at indføre nye sanktioner i perioden,« fastslår Hamid Bayat.

»Denne foreløbige, seks måneder lange aftale er utrolig vigtig. Den udgør chancen for at opbygge gensidig tillid og lægge fundamentet for en permanent aftale. Der er ingen tvivl om, at Iran er gået ind i disse forhandlinger med alvor og målrettethed. Vi respekterer handlingsplanen og implementerer den seriøst. Det betyder, at vi selvfølgelig forventer det samme af modparten,« siger den iranske ambassadør.

Teherans høge presser Rouhani

Derfor har USAs præsident, Barack Obama, også appelleret til de skeptiske medlemmer af Kongressen om at afstå fra provokationer, der kan afspore det delikate forhandlingsforløb med iranerne. Det samme gør Colin H. Kahl, der er professor ved Georgetown University i Washington og fra 2009-2011 viceforsvarsminister i den amerikanske administration med ansvar for Mellemøsten.

I en længere kommentar på netmediet The National Interest, som den iranske regering nøje har noteret sig, forudser Colin H. Kahl, at aftalen med Iran vil falde til jorden, hvis Kongressen vedtager forslaget fra 19. december om nye sanktioner.

Han opfordrer i stærke vendinger til at give aftalen en chance og minder om, at Irans nye, forhandlingsvillige præsident, Hassan Rouhani, er under pres fra høgene i Iran. I juledagene tilsluttede mere end en tredjedel af medlemmerne af det iranske parlament sig et forslag om at accelerere landets atomprogram, hvis de nye amerikanske sanktioner bliver til noget.

Og så afviser Colin H. Kahl påstanden fra Kongressen, som mener, at det er sanktionerne, der har fået Iran til forhandlingsbordet, og at det derfor er nødvendigt at opretholde et massivt pres på Teheran.

»Irans opførsel i det seneste årti viser klart, at der ikke er en uundgåelig eller lineær årsagssammenhæng mellem at »øge presset« og opnå »flere indrømmelser«, sådan som fortalere for sanktioner hævder,« skriver den amerikanske professor og tidligere minister.

Beriget uran trods sanktioner

Og det er den iranske ambassadør helt enig i.

»Mange eksperter i Vesten siger, at det er sanktionerne, der har bragt Iran i knæ. Men lad os se på realiteterne og effekterne af sanktionerne. Da de var undervejs, havde vi 200 centrifuger. I dag har vi 19.000. Da sanktionerne blev alvorlige, berigede Iran uran til 3,5-5 procent, men så skulle vi bruge beriget uran til vore medicinske isotoper, og det skal være 20 procent, men Vesten hjalp os ikke. Vesten troede, at den kunne presse os her, men vi sagde, at vi selv ville producere det, og det gjorde vi,« siger Hamid Bayat. Resultatet var, at det iranske folks forhold til Vesten blev værre, påpeger han.

Vesten hævder, at sanktionerne er målrettet mod Irans atomprogram, men faktisk er de målrettet mod det iranske folk, fordi vores banksektor og finansielle transaktioner er omfattet af sanktionerne. Folk med diabetes og andre sygdomme har ikke kunnet få den medicin, der skulle importeres udefra. Denne situation og selvfølgelig det faktum, at vi har fået en ny regering med en vilje til at større konstruktivt samarbejde med verdenssamfundet, har skabt en ny atmosfære, og det har banet vejen for de aktuelle forhandlinger,« fastslår ambassadøren.

Da Kongressen i USA for nylig truede med nye sanktioner, reagerede Iran ved at trække sig fra forhandlingerne, men vendte så hurtigt tilbage. Er det ikke udtryk for, hvor vigtig det er for jer at få denne aftale, fordi jeres økonomi er hårdt ramt af sanktionerne?
»Truslerne vil gøre vejen til en permanent aftale mere besværlig. Enhver handling, der strider med handlingsplanen, vil skabe problemer. Men vi håber, at vi kan nå en endelig aftale, og fra iransk side vil vi være seriøse,« lyder det fra ambassadøren.

Der er dem, der frygter, at de vestlige regeringer nu er så forhippede på at få en aftale om atomprogrammet, at de glemmer problemerne med menneskerettighederne i Iran. Er de på dagordenen nu, hvor Iran har fået en ny præsident?
»Faktisk var det et emne i præsident Rouhanis valgkampagne – de civile rettigheder. Men det, som nogle andre lande betegner som menneskerettigheder, og det, der sker i Iran, er to forskellige ting. Nogle gange tales der om menneskerettigheder i Iran på en måde, så det kan bruges som et politisk værktøj. Men prøv at sammenligne Iran med landene i regionen. Vore demokratiske institutioner, folkets repræsentation og indflydelse på, hvem der regerer, er langt bedre i Iran end i landene rundt omkring. De lande, der har oplevet det såkaldte arabiske forår, har haft magthavere, der var ved magten i 30-40 år, og disse magthavere blev støttet af Vesten – især af USA. Demokrati og folkets vilje har absolut ingen chance haft. Så hvis kriteriet er menneskerettigheder, hvorfor gælder det så ikke i disse lande,« spørger Hamid Bayat.

»Men ja, i Iran har præsidenten for nylig præsenteret et forslag med hensyn til de civile rettigheder, og det diskuteres nu af eksperter og menneskerettighedsgrupper med henblik på at få rettighederne nedfældet,« siger Irans ambassadør.