USA's øverste efterretningschef skal lede AI-arbejdsgruppe
Clayton skal stå i spidsen for arbejdsgruppe om kunstig intelligens. Han bliver i praksis AI-chef, lyder det.
Clayton skal stå i spidsen for arbejdsgruppe om kunstig intelligens. Han bliver i praksis AI-chef, lyder det.
Det Hvide Hus har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge risici og muligheder ved brug af kunstig intelligens.
Arbejdsgruppen skal inden for 120 dage komme med anbefalinger til, hvilken rolle regeringen skal spille i tilsynet med teknologien.
Det siger USA's nationale efterretningschef, Jay Clayton, i et interview til mediet Wall Street Journal.
- Præsidenten bad om, at der ville blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre præcis det, han sagde: at vi forbliver førende inden for superintelligens (kunstig intelligens, red.), og at det amerikanske folks interesser bliver sat først, siger han.
Clayton kommer til at stå i spidsen for arbejdsgruppen med navnet "Super Intelligence Force". Det gør ham i praksis til Det Hvide Hus' nye AI-chef, siger en unavngiven højtstående embedsmand til mediet.
USA's præsident, Donald Trump, meddelte i en tale til FN's Generalforsamling i september, at den amerikanske regering fremover vil henvise til kunstig intelligens som "superintelligens" i sin officielle kommunikation på området.
RITZAU