USAs justitsminister undlod at oplyse om russisk kontakt - topdemokrat kræver hans afgang

Avis afslører, at justitsminister Jeff Sessions i 2016 to gange havde kontakt med Ruslands topdiplomat i USA, Topdemokrat kræver at justitsministeren trækker sig, udvalg vil undersøge Trumps påståede russiske forbindelse, Malaysia suspenderer nordkoreanernes frie adgang til landet og så viser ny forskning at der har været liv på jorden tilbage end hidtil antaget.

Arkivfoto: USAs justitsminister Jeff Sessions. REUTERS/Kevin Lamarque/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN LAMARQUE

USA's justitsminister undlod at oplyse om russisk kontakt

USA's justitsminister, Jeff Sessions, har over for Senatet fortiet, at han i 2016 to gange havde samtaler med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kislyak.

Det skriver Washington Post.

Offentligheden har ifølge avisen ikke tidligere været informeret om samtalerne mellem Sessions og den russiske topdiplomat.

Under en høring i Senatet 10. januar blev Sessions ellers bedt om at svare på, om personer tilknyttet Trumps valgkampagne havde været i kontakt med folk fra den russiske regering i løbet af valgkampen.

»Jeg har ikke kendskab til den slags aktiviteter,« svarede Sessions og tilføjede:

»Jeg havde ingen kommunikation med russerne.«

Sessions var lige så klar i mælet og svarede "nej", da den demokratiske senator Patrick J. Leahy skriftligt spurgte, om han før eller efter valgdagen havde været i kontakt med nogen, der havde den mindste tilknytning til Ruslands regering, om det amerikanske valg.

Jeff Sessions talskvinde, Sarah Isgur Flores, afviser, at der skulle være noget forkert i svarene.

»Der var absolut intet vildledende i hans svar,« siger hun til avisen.

Et af møderne med den russiske ambassadør blev afholdt i september 2016 på Jeff Sessions' kontor i Kongressen. På det tidspunkt var han senator.

Mødet fandt sted på højden af en kontrovers om, at der fra russisk side blev gjort forsøg på at påvirke udfaldet af den amerikanske præsidentvalgkamp.

Det første møde mellem de to fandt sted i juli.

Talskvinde Sarah Isgur Flores understreger over for Washington Post, at Sessions som medlem af Senatets udvalg for de væbnede styrker i 2016 havde flere end 25 samtaler med udenlandske ambassadører.

Afsløringen i Washington Post kan ifølge avisen føre til nye krav fra politikere om, at Kongressen skal udpege en særlig undersøger til at efterforske Ruslands påståede rolle i efterårets valgkamp.

I februar måtte Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, trække sig fra posten, da det kom frem, at han havde vildledt blandt andre vicepræsident Mike Pence om telefonsamtaler, han havde haft med Ruslands ambassadør i USA.

/ritzau/

 

Topdemokrat: USA's justitsminister bør trække sig

Arkivfoto: Nancy Pelosi. EPA/MICHAEL REYNOLDS Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS.

Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kræver, at den amerikanske justitsminister Jeff Sessions går af.

Det skriver Reuters.

Kravet fra Pelosi kommer i kølvandet af afsløringer i Washington Post om møder mellem Sessions og Ruslands ambassadør i USA.

- Nu, efter at have løjet under ed i Kongressen om sin kommunikation med russerne, må justitsministeren trække sig, siger Pelosi i en erklæring.

Ifølge Washington Post havde Sessions to gange i sidste halvdel af 2016 samtaler med den russiske ambassadør Sergej Kislyak.

Men det fortalte Jeff Sessions ikke noget om under en høring i Senatet i januar.

Direkte adspurgt afviste Sessions, at han i 2016, mens han endnu var senator, havde haft kontakt med personer tilknyttet den russiske regering.

Og dermed er han ikke værdig til at være justitsminister, mener Nancy Pelosi.

- Sessions er ikke egnet til at tjene som den øverste ordenshåndhæver for vores land og må træde tilbage, udtaler hun.

En talsperson for Jeff Sessions afviser, at han med sine benægtende svar skulle have ført Senatet bag lyset.

- Han blev under høringen spurgt om kommunikation mellem Rusland og Trumps kampagne. Ikke om møder han havde som senator og som medlem af udvalget for de væbnede styrker, siger talskvinde Sarah Isgur Flores.

Hun tilføjer, at Sessions sidste år som medlem af udvalget havde flere end 25 samtaler med udenlandske ambassadører.

Det er ikke lykkedes for Washington Post at få en udtalelse fra Ruslands ambassadør Kislyak.

Både før og efter valgdagen 8. november har påstande, om at den russiske regering forsøgte at påvirke udfaldet af valget til fordel for Donald Trump, været heftigt debatteret i USA.

I februar måtte præsident Trump fyre Michael Flynn som sin nationale sikkerhedsrådgiver.

Flynn havde misinformeret blandt andre vicepræsident Mike Pence om indholdet af telefonsamtaler mellem Flynn og Sergej Kislyak i slutningen af december. Her havde Flynn, viste det sig, drøftet de amerikanske sanktioner mod Rusland.

Sessions afviser urent trav i sag om russiske møder

»Jeg mødtes aldrig med russiske embedsfolk for at diskutere valgkampen. Jeg har ingen idé om, hvad disse beskyldninger handler om.«

Sådan lyder det fra USA's justitsminister, Jeff Sessions, efter at Washington Post har berettet om, hvordan han i 2016 to gange havde samtaler med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kislyak.

Offentligheden har ifølge avisen ikke tidligere været informeret om samtalerne mellem Sessions og den russiske topdiplomat.

Og under en høring i Senatet 10. januar undlod Sessions tilmed at informere om kontakten, selv om han blev adspurgt direkte om emnet.

»Jeg havde ingen kommunikation med russerne,« lød det blandt andet fra Sessions dengang.

Jeff Sessions mener dog stadig ikke, at han har gjort noget forkert. Han kalder de nye oplysninger for et forsøg på at miskreditere den nye administration.

»Dette er det seneste angreb mod Trump-administrationen af partiske demokrater. Sessions mødtes med ambassadøren i sin kapacitet som medlem af udvalget for de væbnede styrker, hvilket er helt i tråd med hans svar (til Senatet, red.),« lyder det i et skriftligt svar til CNN.

Jeff Sessions mødtes ifølge Washington Post med den russiske ambassadør to gange. Første gang i juli 2016 og igen i september, hvor han tog imod Sergej Kislyak på sit kontor, da han var medlem af udvalget for de væbnede styrker.

Flere fremtrædende demokrater har allerede krævet, at Jeff Sessions træder tilbage fra posten som justitsminister.

Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kalder Sessions' svar under høringen i Senatet for "åbenlyst mened".

Også Elijah Cummings, der sidder i Repræsentanternes Hus for Demokraterne, kræver Sessions' afgang.

»Der er ikke længere tvivl om, at vi har brug for en uafhængig kommission, der skal undersøge eventuelle forbindelser mellem Rusland og Trumps kampagnestab,« siger Cummings til CNN.

EU-lande går til modangreb på Trumps abort-modstand

ARKIVFOTO. Ulla Tørnæs. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Sammen med europæiske kolleger kæmper Ulla Tørnæs (V) for kvinders ret til abort.

En af Donald Trumps første handlinger som præsident vil efter alt at dømme få fatale konsekvenser for millioner af piger og kvinder verden over.

Så dyster er vurderingen fra en stribe europæiske regeringer, der har sat sig for at mindske skaderne.

Sammen med ministerkolleger fra Holland, Sverige og Belgien er den danske minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), torsdag vært ved den internationale konference "She Decides" i Bruxelles.

Den skal afværge konsekvenserne af, at Trump har forbudt, at amerikansk udviklingsbistand bliver brugt til at støtte adgang til abort og prævention.

»Jeg er stærkt bekymret for den beslutning, man har truffet i USA. Det efterlader et enormt hul.«

»Det er utroligt vigtigt for mig, at vi fra dansk side kæmper for kvinders ret til selv at bestemme over deres egen krop,« siger ministeren.

Det er endnu uklart, nøjagtigt hvor hårdt den amerikanske beslutning vil ramme.

En vurdering går på, at fraværet af amerikansk udviklingsbistand i de nærmeste år vil medføre 6,5 millioner uønskede graviditeter og 2 millioner usikre aborter.

Samtidig risikerer over 20.000 kvinder at dø i forbindelse med fødsel.

På trods af de nedslående udsigter mener Ulla Tørnæs ikke, at det er uoverkommeligt at udbedre skaderne.

»Jeg er overbevist om, at vi kan gøre en forskel. Da Bush gennemførte tilsvarende regler blot i mindre omfang, lykkedes det at samle opbakning, så der i vid udstrækning blev kompenseret for amerikanernes beslutninger.«

I organisationen Women Deliver, der arbejder for kvinders sundhed og rettigheder, roser præsident Katja Iversen det europæiske initiativ.

Med base i New York afventer hun og hendes medarbejdere i disse dage med ængstelse det endelige indhold af Trumps beslutning.

»Det her bliver grimt, og jeg tror, det bliver grimmere, end vi kan forestille os«, siger Katja Iversen.

Hun henviser til, at det umiddelbare udspil ser ud til at ramme meget bredt.

Således at organisationer, der eksempelvis kæmper mod malaria og hiv, også vil blive ramt økonomisk, hvis de blot har det mindste med abort at gøre.

Udvalg vil undersøge Trumps påståede russiske forbindelser

Arkivfoto. REUTERS/Jonathan Ernst/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus vil undersøge påstandene om et eventuelt samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps valgkampsstab.

Det oplyser en af komiteens ledende medlemmer demokraten Adam Schiff.

»Vi har indgået en skriftlig aftale mellem flertallet og mindretallet i udvalget om, at vi skal granske påstandene om russisk samarbejde med Trumps valgkampsapparat«, siger han.

Amerikanske efterretningstjenester har konkluderet, at Rusland forsøgte at hjælpe Donald Trump under præsidentvalgkampen.

Det blev blandt andet gjort ved at miskreditere rivalen Hillary Clinton og hendes parti gennem en række cyberangreb.

USA's præsident, Donald Trump, har benægtet alle beskyldninger om, at hans medarbejdere har haft kontakt med russerne under valgkampen.

Devin Nunes, som er den republikanske formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, sagde mandag, at der foreløbig ikke er fundet beviser på en kontakt mellem Trumps stab og den russiske efterretningstjeneste.

I en erklæring meddeler Nunes og Schiff i fællesskab dog, at man er blevet enige om at søge svar på spørgsmålet om eventuelle "forbindelser mellem Rusland og personer, der været tilknyttet en politisk kampagne eller andre amerikanske enkeltpersoner".

Erklæringen nævner dog ikke specifikt Donald Trumps valgkamp.

Det økonomiske fundament smuldrer under Trumps grænsemur

Arkivfoto: Grænsen mellem Mexico og USA. REUTERS/Mike Blake/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE BLAKE.

Donald Trumps løfte om at begynde byggeriet af en kæmpemæssig grænsemur til Mexico med eksisterende midler er gået i hårdknude.

Præsident Trump lovede i løbet af valgkampen, at han ville bygge en mur som det første, hvis han blev valgt.

I januar udstedte han et dekret om, at opførslen af muren skulle påbegyndes. Det skulle ifølge Det Hvide Hus ske med "eksisterende midler og ressourcer" fra ministeriet for national sikkerhed.

Men indtil videre har ministeriet kun fundet 20 millioner dollar, der kan blive øremærket Trumps mur. Det fremgår af dokumenter fra ministeriet, som Reuters har set.

I dokumenterne står der, at beløbet vil være nok til at bestille en håndfuld prototyper på muren, men det vil ikke engang række til at begynde opførslen af den egentlige mur.

Det betyder, at Det Hvide Hus vil blive nødt til at bede Kongressen om at øremærke penge til muren.

En tidligere rapport har vist, at muren langs USA's sydlige grænse vil koste 21,6 milliarder dollar (cirka 152 milliarder kroner, red.).

Ingen i ministeriet for national sikkerhed har svaret på Reuters' henvendelse angående de 20 millioner dollar.

Trump har tidligere sagt, at han vil bede Kongressen om at dække det beløb, som man ikke kan skaffe med eksisterende midler.

Præsidenten har også sagt, at Mexico vil blive presset til at betale amerikanske skatteydere tilbage på et senere tidspunkt.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har tidligere sagt, at han vil skrive finansiering af muren ind i budgettet for næste finansår.

Ryan har estimeret, at muren vil koste mellem 12 og 15 milliarder dollar (cirka mellem 85 og 105 milliarder kroner, red.).

En lang række republikanere har dog sagt, at de vil stemme imod en plan, hvor muren ikke bliver finansieret med eksisterende midler.

Malaysia suspenderer nordkoreaneres frie adgang til landet

AFP PHOTO / MANAN VATSYAYANA Fold sammen
Læs mere
Foto: MANAN VATSYAYANA.

Malaysia vil suspendere visumfri adgang til landet for nordkoreanere.

Malaysia og Nordkorea har en diplomatisk krise, efter at nordkoreanske Kim Jong-nam, halvbror til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, blev snigmyrdet i Kuala Lumpur i februar.

Sydkorea og USA mener, at det var det nordkoreanske styre, der stod bag.

Suspenderingen træder i kraft 6. marts, rapporterer det statslige nyhedsbureau Bernama.

Derefter vil nordkoreanere være nødt til at søge om visum, før de kommer til Malaysia. Det sker af sikkerhedsmæssige årsager, siger vicepremierminister Ahmad Zahid Hamidi til Bernama.

Anklagemyndigheden i Malaysia sigtede onsdag en indonesisk og en vietnamesisk kvinde for at have dræbt Kim Jong-nam.

Hvis de to kvinder på henholdsvis 25 og 28 år bliver fundet skyldige, risikerer de dødsstraf.

Kim Jong-nam blev dræbt i den internationale lufthavn i Kuala Lumpur 13. februar med en stærk nervegas. En obduktion har vist, at han døde i løbet af 15-20 minutter, efter at nervegassen VX var blevet smurt på hans ansigt.

Nervegassen betegnes af FN som et masseødelæggelsesvåben og er forbudt i hele verden. En dråbe er nok til at dræbe et menneske.

Den indonesiske kvinde har fortalt, at hun fik 630 kroner for at forgifte den nordkoreanske leders halvbror.

Hun troede angiveligt, at hun deltog i et realityprogram. Det oplyste Indonesiens viceambassadør i Malaysia i sidste uge.

Den vietnamesiske kvinde er kommet med samme forklaring.

Det er ikke kun de to kvinder, der er mistænkt i sagen. Flere andre menes at være indblandet.

De to kvinder blev filmet af overvågningskameraer i lufthavnen 13. februar, da de tørrede en væske i ansigtet på Kim Jong-nam.

Canadiske fossiler skubber tidspunkt for livets oprindelse

AFP PHOTO / JIM WATSON Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM WATSON.

Liv på Jorden opstod måske tidligere end hidtil antaget.

Videnskabsfolk har i canadiske klippestykker fundet verdens ældst kendte fossiler (forstenede organismer, red), skriver Financial Times.

Der er tale om rester af mikrober, som er tidsfæstet til at have levet for mellem 3,8 og 4,3 milliarder år siden.

Fossilerne er opdaget i det østlige Canada, hvor nogle af verdens ældste sedimentære bjergarter findes, af forskere tilknyttet University College i London (UCL).

»Vores opdagelse støtter tanken om, at livet opstod fra varme kilder på havbunde kort tid efter, at planeten Jorden blev danne«t, siger UCL-forsker Matthew Dodd, der er hovedforfatter på en videnskabelig artikel i magasinet Nature om opdagelsen.

Det antages, at Jorden opstod for omkring 4,5 milliarder år siden.

Indtil nu har de ældst kendte organismer været mikrofossiler fundet i det vestlige Australien. De menes at være 3,46 milliarder år gamle.

I 2016 hævdede en australsk forsker at have fundet tegn på bakteriestrukturer i 3,7 milliarder år gamle klippestykker i Grønland.

Flere forskere har dog udtrykt sig skeptisk over for den påstand.