USA's højesteret har mandag ophævet en retsafgørelse, der blokerede for, at præsident Donald Trumps administration kan gennemføre et dekret om at begrænse mulighederne for at brevstemme forud for midtvejsvalget i november.

En anden retsafgørelse, der også begrænser udførelsen af dekretets indhold, gælder dog fortsat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Dekretet vil i praksis betyde, at kun borgere, som fremgår på godkendte lister, kan afgive deres stemme med posten.

Med mandagens afgørelse imødekommer dommerne i højesteretten en hasteanmodning fra landets justitsministerium. Her bad de om, at et påbud, som blev udstedt i juni af dommer Indira Talwani i byen Boston, blev sat i bero.

Påbuddet forhindrede den republikanske Trump i at gennemføre sit dekret i 23 overvejende demokratisk styrede delstater samt forbundshovedstaden Washington D.C. De havde lagt sag an for at få processen stoppet.

Efter højesterettens afgørelse er døren stadig åben for, at delstaterne kan sagsøge igen i de kommende måneder, skriver Reuters.

Med afgørelsen har dommerne ikke taget stilling til et andet påbud, som Talwani udstedte 11. august. Det forhindrer på landsplan det amerikanske postvæsen i at håndhæve dekretets skærpede regler for brevstemmer.

Det påbud er kommet på baggrund af et søgsmål anlagt af en række rettighedsgrupper.

I begge sager har sagsøgerne hævdet, at Trumps dekret er i strid med landets forfatning.

Dekretet blev udstedt i marts. Det kræver, at USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed laver lister til delstaterne over borgere, der er stemmeberettigede.

Af justitsministeriet kræves det, at embedsmænd, der udsteder stemmesedler til personer, der ikke anses som stemmeberettigede, efterforskes og retsforfølges.

Postvæsenet pålægges i dekretet kun at levere stemmesedler til vælgere på de godkendte lister.

Trump har længe kritiseret brugen af brevstemmer. Han mener, at valgsystemet er præget af svindel, men han har ikke fremlagt dokumentation.

En begrænsning af brevstemmerne vil sandsynligvis gavne Republikanerne uforholdsmæssigt meget, skriver Reuters. Det skyldes, at demokratiske vælgere traditionelt set har været mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanske vælgere.

Ved midtvejsvalget går Republikanerne efter at bevare partiets kontrol med Kongressen.

RITZAU