USAs efterretninger er et top-hemmeligt rod

I forsøget på at beskytte sig selv er USAs efterretningstjenester blevet så rodet en affære, at ingen har overblik over situationen.

USAs forsvarsminister Robert M. Gates (tv.) har ikke styr på, hvor mange eksternt ansatte, der er i hans ministerium. Fold sammen
Læs mere
Foto: WIN MCNAMEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 gik USAs regering nærmest i selvsving med hensyn til en massiv oprustning af sikkerheden.

Det har resulteret i en national sikkerheds- og efterretningstjeneste så stor, så kompleks og så vanskelig at styre, at ingen rigtig ved, om det rent faktisk opfylder et af sine vigtigste formål: at holde sine borgere sikker.

Det skriver Washington Post, der i to år har arbejdet på at klarlægge, hvad de kalder »Top Secret America«.

Efter terrorangrebet gjorde Bush-regeringen det nemmere for CIA og andre tjenester, der arbejder med terrorbekæmpelse, at hyre folk fra eksterne firmaer. Regeringen forventede korte ansættelser, og at det derfor ville være billigere.

Men her næsten ni år efter vurderer Washington Post, at ud af 854.000 mennesker med top-hemmelig adgangsstemplet er 265.000 ansat i eksterne virksomheder. Tallene er blevet undersøgt af flere højtstående efterretningsofficerer, der har sagt god for metodologien.

De har blandt andet rekrutteret spioner i Irak for CIA, snuppet en mistænkt ekstremist på gaden i Italien og analyseret terrornetværk.

- Det er en forfærdelig tilståelse, men jeg kan ikke få et tal på, hvor mange eksternt ansatte, der arbejder for Forsvarsministeriet, siger forsvarsminister Robert M. Gates til Washington Post.

Støvsuger det offentlige for arbejdskraft
USA vil gerne reducere antallet af ekstern arbejdskraft. Ikke kun for pengenes skyld.

- Du ønsker folk, som vil opbygge en karriere, fordi de er passionerede og bekymrer sig om landet og ikke kun gør det for pengene, siger Robert M. Gates til Washington Post.

Men det er svært at trække de privatansatte over i den offentlige sektor, da de ikke kan hamle op med lønnen. De private virksomheder kan ofte give dobbelt så meget i løn, som regeringen må tilbyde.

I takt med at private firmaer suger de erfarne medarbejdere til sig, så står regeringen tilbage med dens yngste efterretningspersonale nogensinde.

Ifølge en undersøgelse fra 2008 lavet af den nationale efterretningstjeneste står eksternt ansatte for 29 procent af den samlede arbejdskraft i efterretningstjenester, men koster hvad der svarer til 49 procent af personalebudgettet.

Umulige at undvære

Washington Post har lavet en database over virksomheder, der udfører top-hemmelighedsstemplet arbejde. Den indeholder 1.931 firmaer, hvoraf mere end en fjerdedel - 533 - er etableret efter 2001. De der allerede eksisterede har oplevet en kraftig vækst. Alt imens resten af landet kæmper med konkurser, arbejdsløshed og tvangsauktioner.

Men de private virksomheder er blevet så grundigt sammenflettet med regeringens mest følsomme aktiviteter. Uden dem vil vigtige militære og efterretningsmæssige opgaver blive bragt i fare.

- Vi ville ikke kunne udføre vores mission uden dem. De fungerer som vores reserver og sikrer fleksibilitet og ekspertise, som vi ikke kan erhverve, siger Ronald Sanders, som var hr-chef for direktøren af den nationale efterretningstjeneste indtil han trak sig tilbage i februar, til Washington Post.