USA vil stoppe globalt ræs mod bunden for selskabsskatter

USA's finansminister foreslår aftale med de største økonomier om bundgrænse, ellers udhules skatteindtægter.

Den forbundne globale økonomi har ledt til et ræs mod bunden for selskabsskatter, siger den amerikanske finansminister Janet Yellen i tale. (Arkivfoto) Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Washington. USA vil arbejde sammen med G20 - de største økonomier i verden - om at sætte en global bundgrænse for selskabsskatter.

Det siger USA's finansminister, Janet Yellen, i en tale, hun har holdt mandag i Chicago Council of Global Affairs.

Det skal stoppe et 30 år langs ræs mod bunden for selskabsskatter og landes skatteprovenu, lyder hendes appel.

Forslaget kommer kun få dage efter, at præsident Joe Biden har meddelt, at han vil sætte selskabsskatten op i USA. Det skal være med til at finansiere en meget stor infrastrukturplan til 2000 milliarder dollar (12.600 milliarder kroner).

- Sammen kan vi bruge en global minimumsskat til at sikre, at den globale økonomi har det godt baseret på en mere ens spillebane i forhold til beskatningen af de multinationale selskaber, siger Yellen.

Hun påpeger, at den forbundne globale økonomi har "ledt til et 30 år langt ræs mod bunden, når det gælder niveauet for selskabsskatter".

/ritzau/AFP