USA: Tyrkiet skal være med til at nedbryde Islamisk Stat

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er af afgørende betydning, at Tyrkiet går ind i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien. Det understreger de amerikanske myndigheder.

Lisa Monaco, der arbejder som sikkerhedsrådgiver for den amerikanske præsident, Barack Obama, mødtes fredag med den tyrkiske efterretningschef, Hakan Fidan. Det var et af en række møder mellem USA og Tyrkiet om truslen fra IS.

Spørgsmålet om den tyrkiske støtte er aktualiseret af, at terrorbevægelsen kæmper med kurdiske styrker om den syriske by Kobane ved grænsen til Tyrkiet. Det har ført til internationale krav om, at Tyrkiet hjælper kurderne militært.

Lisa Monaco »udtrykte påskønnelse af Tyrkiets støtte til USAs igangværende militære operationer i Irak og Syrien«, og understregede altså samtidig »vigtigheden af at accelerere tyrkisk assistance som led i den omfattende strategi for at nedbryde og i sidste ende ødelægge ISIL (som IS også kaldes, red.),« oplyser Det Hvide Hus.

BNB/Reuters