USA står (næsten) alene i Syrien

Amerikanerne er næsten alene tilbage i luftrummet over Syrien, og de arabiske lande har trukket sig ud af kampen.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Staff Sgt. Shawn Nickel
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA står næsten alene lige nu med luftangrebene mod Islamisk Stat i Syrien. De arabiske lande har stilfærdigt forladt alliancen og koncentrerer sig om at ramme Houthi-oprørerne i Yemen. De arabiske lande flyver dog engang imellem rekognoscering over syrisk territorium, men det er dét. Også en række vestlige lande har neddroslet kampene og overladt det til de amerikanske kampfly at ramme Islamisk Stat, og det bekymrer det amerikanske forsvarsministerium, skriver avisen The New York Times.

Det har hele tiden været »den store alliance«, som har været præsident Barack Obamas fortælling om kampene mod Islamisk Stat. Om den kvindelige pilot fra flyvevåbnet i De Forenede Arabiske Emirater, der ramte de brutale mænd i Islamisk Stat med bomber fra luften. Om jordanerne, der blandede sig i kamphandlingerne også med tapre piloter, hvoraf en måtte lade livet, da han blev taget til fange og brændt levende i et stålbur. Selv Saudi-Arabien sendte fly afsted.

Men de sørgelige statistikker, som ikke har været offentligt tilgængelige, men som The New York Times har måttet hente ud fra hvert enkelt land, viser følgende: De Forenede Arabiske Emirater gennemførte det sidste togt i Syrien i marts. Jordan i august. Saudi-Arabien i september, Bahrain i februar og Qatar vistnok også på samme tidspunkt, selv om det hævdes, at Bahrain stadig gennemfører overvågningsflyvninger over Syrien.

Indtil nu har de arabiske og de vestlige lande, der er gået med i angrebene i Syrien, haft en andel på fem procent af de angreb, der er foretaget. Resten står USA for. Til gengæld ser det bedre ud i Irak, hvor Danmark indtil for nylig også har været med. Der er 30 procent af angrebene foretaget af USAs allierede, om end Australien og Frankrig – og formentlig også Danmark – står for en god del af disse luftbombardementer. Den danske regering har overvejet også at deltage i angrebene i Syrien, hvis de danske F-16-fly vender tilbage. Også Canada og briterne overvejer lige nu situationen, selv om briterne har et problem med at udvide angrebene, fordi premierminister David Cameron har lovet først at spørge parlamentet, inden beslutningen træffes.

Og amerikanerne regner ikke med, at det sker lige nu med den uafklarede situation, der er i Syrien med russiske kampfly på vingerne konstant.

Koalitionen smuldrer

På en lang række områder er det blevet et problem for amerikanerne, at koalitionen i Syrien smuldrer. Det er dér, amerikanerne vil have styrket indsatsen. USA sender 50 specialstyrkesoldater til de kurdiske områder for dels at overvåge og dirigere nye angreb mod Islamisk Stat i Raqqa og dels for at sikre, at kurderne og moderate syriske oprørere i området får de våben og den træning, de skal have, for at kunne stå imod Islamisk Stat.

Men ingen af USAs allierede har indtil nu taget imod den del af strategien, der går ud på at bruge den tyrkiske luftbase i Incirlik til at gennemføre angrebene. Den er blevet en mulighed, efter at Obama og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan har indgået en aftale om, at NATO kan anvende basen til angreb mod Islamisk Stat i Syrien. Både Frankrig, Storbritannien og Australien har fastholdt, at de bliver, hvor de er – i Jordan eller i emiraterne, hvilket giver problemer med at nå nogle af de områder, som amerikanerne ønsker bombet.

»Vi havde gerne set, at en lang række lande valgte at flyve fra Tyrkiet, fordi det dermed giver en vis fleksibilitet, men det må vi nu opgive,« siger en amerikanske general til The New York Times.

Men USA er også ved at miste pusten. Hangarskibet »Theodore Roosevelt« er ved at forlade middelhavsområdet, fordi det skal gennemgå en række store reparationer. Det er første gang siden 2007, at USA ikke har en hangarskibsflåde i Den Persiske Golf. Skibet bliver formentlig nu erstattet af et fransk hangarskib, men det er for amerikanerne ikke det samme, fordi USA ikke har kommandoen over et fransk skib. Men en kombination af nedslidt materiel og en udvikling andre steder i Mellemøsten giver USA en række problemer.

»Alle er optaget af deres egne problemer, og derfor er det svært at få samlet indsatsen,« siger en af de amerikanske generaler.