USA smider udenrigspolitisk bombe: Accepterer Israels bosættelser på Vestbredden

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og de vigtigste begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

 

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi kan stå ud af sengen med vished om, at de danske fodboldherrer skal med til EM i 2020 efter et neglebidende drama, hvor Danmark sikrede uafgjort 1-1 mod Irland i Dublin.

Det var ingen stor kamp for Danmark, men det ene point er nok til at sikre deltagelsen i EM.

Her følger et overblik over nogle af de mest spændende og vigtige historier i de danske medier. Inden vi når til overskriften bag denne morgens nyhedsoverflyvning, skal vi både forbi en gruppe danske nynazister, der er begyndt at rette deres propaganda mod danske folkeskoler, samt et spritnyt og 400 mio. kr. dyrt fængsel i Grønland, som får alarmen til at gå hos Fængselsforbundet.

Men vi begynder her på Berlingske, der bringer en ny opgørelse over, hvor gode de danske folkeskoler er til at løfte eleverne fagligt.

1) Så gode er skolerne til at gøre eleverne dygtigere

»Der er et systematisk mønster, så frie grundskoler er lidt bedre til at løfte deres elever fagligt, end hvad folkeskolerne præsterer. Derimod er efterskolerne klart svagere,« lyder det fra Henrik Christoffersen, forskningschef i den liberale tænketank Cepos, der står bag den årlige liste, der rangerer folkeskoler baseret på deres evne til at løfte elevernes faglige niveau.

Listen, der rangerer Danmarks 1.415 skoler, udgiver Berlingske i dag, og den viser også, at der er en betydelig forskel på, hvad landets stærkeste og svageste skoler præsterer. På de stærkeste skoler har eleverne præsteret godt halvandet point på afgangskaraktererne mere end den svageste, når man tager højde for de socioøkonomiske parametre.

Du kan se den fulde liste over skolernes evne til at løfte eleverne her.

2) Færre udlændinge mister retten til at være i Danmark
Hos Kristeligt Dagblad kan man tirsdag læse, at færre flygtninge får inddraget opholdstilladelsen – stik mod hensigten fra regeringens side. I 2017 mistede 463 flygtninge og familiesammenførte opholdstilladelsen ifølge Kristeligt Dagblad, mens tallet til og med 1. september 2019 er 183 personer. Dermed ser tallet ud til at blive halveret i 2019 ifølge avisen, der har hentet de nye tal hos Udlændingestyrelsen. En udvikling, der blandt andet kan tilskrives, at »de lavthængende frugter, hvor det er mest oplagt at inddrage opholdstilladelsen, er ved at være plukket«, siger lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet Peter Starup.

DFs Pia Kjærsgaard er langt fra tilfreds.

»Det er vildt ærgerligt og slet ikke meningen med paradigmeskiftet. Vi kommer til at bede ministeren (udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), red.) om en redegørelse. Hvad sker der, hvorfor er tempoet gået i stå hos Udlændingestyrelsen?«, siger Pia Kjærsgaard.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at udtale sig i sagen, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge Rasmus Stoklund, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, er regeringens mål fortsat, at flere udlændinge får inddraget opholdstilladelsen.

3) Nazistisk gruppe bag hærværk på jødiske gravpladser retter propaganda mod danske skoler

»Danske unge, I må rejse jer og modsætte jer masseindvandringen. I må opbygge stærke fællesskaber med jeres hvide brødre og søstre. I må skabe jer en racebevisthed. I må kæmpe for jeres egne, og I må tage afstand til de fremmede,« råber en korthåret mand i starten af november ved Tirsdalsskolen i Randers.

Her stod han sammen med fire andre medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse og forsøgte at rekruttere skoleelever. Det viser en video fra organisation hjemmeside.

To af gruppens medlemmer er i øjeblikket sigtet for hærværk på jødiske gravpladser, og den nazistiske bevægelse går altså nu målrettet efter skoler.

Af gruppens hjemmeside fremgår det, at medlemmerne har besøgt tre folkeskoler og et gymnasium i løbet af forrige weekend. Samme weekend som årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland i 1938 og samme weekend, som to medlemmer af gruppen ifølge sigtelsen overhældte 84 jødiske gravsten i Randers med maling.

På de skoler, der har fået besøg forrige weekend har gruppen sat plakater op og efterladt flyveblade med sine budskaber, som gruppen selv betegner som propaganda.

»Jeg må sige, at det er helt hen i vejret, at de dukker op her. Vi er en skole fra nulte til sjette klasse,« siger Peter Nellemann, skoleleder på Østervangsskolen i Randers, der har haft besøg af den nazistiske bevægelse.

Skolederne har indberettet besøgene fra Den Nordiske Modstandsbevægelse til Østjyllands Politi, der er i gang med en efterforskning af de antisemitiske aktiviteter.

»De forhold af antisemitisk karakter, som altså omfatter antisemitisk hærværk, propaganda, opsætning af plakater og så videre, efterforsker vi i en samlet efterforskning,« siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør ved Østjyllands Politi.

4) Store problemer i nyt grønlandsk fængsel

Politiken skriver mandag aften, at de første måneders drift af et spritnyt fængsel for de hårdeste kriminelle i Nuuk har været alt andet end vellykkede.

»Situationen er meget alvorlig. Havde det her været i Danmark, tror jeg sgu, at Arbejdstilsynet havde lukket anstalten,« siger René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet med ansvar for Grønland, til Politiken.

Fængslet lider under massiv underbemanding, og ifølge Kriminalforsorgen er der kun ansat 33 ud af 49 betjente, som skal til for at garantere de ansatte og de indsattes sikkerhed. 21 af de ansatte er elever, som er i praktik og under uddannelse.

Fængselsforbundet kunne ved et besøg på den nye anstalt i september blandt andet konstatere, at der kun var to betjente på arbejde på en lukket afdeling, hvor der skulle have været fem betjente for at opretholde sikkerheden.

»De var simpelthen så stakåndede af angst og stress, at man kunne høre det på deres vejrtrækning. De hyperventilerede nærmest,« siger René Larsen til Politiken.

Fængselsforbundet har sendt 12 erfarne danske fængelsesbetjente afsted for at afhjælpe situationen, men de forlader Grønland igen til december.

5) USA accepterer Israels bosættelser på Vestbredden

Sent mandag aften dansk tid smed den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, en bombe, da han på et pressemøde sagde, at USA ikke længere vil se på de israelske bosættelser på Vestbredden som et brud på international lov.

»At kalde grundlæggelsen af civile bosættelser i strid med international lov har ikke bidraget til at skabe fred,« sagde han ifølge The Guardian.

Det amerikanske udenrigsministerium vurderede ellers helt tilbage i 1978, at Israels bosættelser på den besatte Vestbred ikke er i overensstemmelse med folkeretten, og det har været USAs standpunkt lige siden og en vigtig del af den amerikanske mellemøstpolitik i de seneste 40 år. Lige indtil i går.

I resten af verden, herunder Danmark, er der udbredt enighed om, at de israelske bosættelser er i strid med folkeretten, og de er en væsentlig hindring på vejen mod varig fred mellem israelere og palæstinensere.

»Den hårde sandhed er, at der aldrig vil komme en juridisk løsning på konflikten, og argumenter omkring hvem der har ret og ikke ret ifølge international lov kommer ikke til at skabe fred,« sagde den amerikanske udenrigsminister.

Nyheden blev forventeligt modtaget med gru i de palæstinesiske områder og med glæde i Israel.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at USAs beslutning »retter op på en historisk uret«, og han opfordrer andre lande til at følge i USAs fodspor.

En talsmand for lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, siger, at USAs skifte er »totalt i strid med folkeretten«.

Hanan Ashrawi, der i mange år har været forhandler for palæstinenserne og medlem af ledelsen i Palæstinas Befrielsesorganisation (PLO), kalder det på Twitter »et hårdt slag mod folkeretten, retfærdighed og fred og for menneskeligheden som helhed«.

Det sker i dag 

  • Offentlige rigsretshøringer i Ukraine-sag
    Retsudvalget i Repræsentanternes Hus fortsætter de offentlige høringer i forbindelse med en eventuelt forestående rigsretssag mod USAs præsident, Donald Trump. I dag tirsdag er der planlagt flere høringer. De første to høringer starter klokken 15.00. Her deltager rådgiver for vicepræsident Mike Pence, Jennifer Williams, samt oberst Alexander Vindman, der er direktør for europæiske anliggender i Det Nationale Sikkerhedsråd. Klokken 19.30 er der høringer med USAs tidligere udsending til Ukraine, Kurt Volker. Efterfølgende afhøres tidligere medarbejder i det nationale sikkerhedsråd, Tim Morrison.
  • Kommissionen om Skat holder afhøringer
    Den undersøgelseskommission, der skal undersøge en række forhold i den daværende styrelse i Skat, der stod for at udbetale omkring 12,7 milliarder kroner til svindlere, holder høringer. Afhøringerne foretages i Retten på Frederiksberg fra klokken 09.00-15.00. I dag ventes afhøring af Lisbeth Rømer, der var afdelingsleder i Skat og chef for udbytteskattekontoret, og hun er et af de centrale vidner i Undersøgelseskommissionen om Skat.
  • Åbent samråd om bombesprængninger og skyderier i København
    Folketingets Retsudvalg har justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om situationen i København og omegn med bombesprængninger, bilafbrændinger, skyderier og brug af håndgranater. Herunder hvad der gøres for at stoppe »krigen«.