USA skuffer med jobrapport trods 261.000 flere i job

I oktober blev der skabt 261.000 nye jobs i USA uden for landbruget, og det er færre end ventet.

I oktober blev der skabt 261.000 nye jobs i USA uden for landbruget, og det er færre end ventet. / AFP PHOTO / LOIC VENANCE Fold sammen
Læs mere
Foto: LOIC VENANCE

Den seneste jobrapport fra USA skuffer.

I oktober blev der skabt 261.000 nye job i USA uden for landbruget, og det er færre end ventet.

Økonomerne havde forudset en vækst på 313.000 nye job, ifølge Bloomberg News.

Tallet for september, der var påvirket af et par orkaner, bliver i rapporten revideret til en stigning på 18.000. Oprindeligt blev der rapporteret om et fald på 33.000.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 252.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 302.000.

Samlet faldt arbejdsløsheden til 4,1 procent fra 4,2 procent. Økonomerne havde ventet uændret arbejdsløshed på 4,2 procent.

/ritzau/AP