USA sigter tre russere for spionage

USA: Tre påståede russiske spioner er mandag officielt blevet sigtet for spionage mod USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge anklagen har de tre russiske mænd, Evgeny Buryakov, Igor Sporyshev og Victor Podobnyy, »konspireret i USA og indsamlet efterretninger på vegne af Rusland og derudover forsøgt at rekruttere indbyggere i New York til at assistere«.

Det er fortsat uklart, om de tre personer har hyret advokater, og hvordan de forholder sig til sigtelsen.

Rusland har ikke officielt reageret på sigtelsen endnu.

BNB