USA siger de har beviser for iransk terror i Irak

En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA har beviser for, at Iran støtter terror i Irak.

Talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA har beviser for, at Iran støtter terror i Irak, og at de snart vil blive fremlagt.

- Der er solide beviser for, at iranske agenter er involveret i disse netværk, og at de er sendt af den iranske regering, siger Sean McCormack.

11. januar arresterede USA fem iranere i den irakiske Arbil. Iran påstår, at de fem anholdte var i gang med at etablere et iransk konsulat i byen, og beskylder USA for at bryde internationale aftaler om diplomatisk immunitet.

- Jeg kan fortælle, at de ikke er diplomater, siger McCormack.

/ritzau/AFP