USA har tirsdag iværksat nye angreb på Iran.

Det meddeler U.S. Central Command på det sociale medie X.

- I dag klokken 12 p.m. ET (klokken 18.00 dansk tid) begyndte amerikanske styrker at angribe Revolutionsgardens mål i Iran.

- Angrebene følger efter Revolutionsgardens seneste forsøg på angreb mod kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet og amerikanske soldater, der er udstationeret i regionen, skriver U.S. Central Command.

Iranske statsmedier rapporterer ifølge Reuters om, at der er hørt eksplosioner i blandt andet Bandar Abbas, der er en kystby ud til Hormuzstrædet.

RITZAU