USA sender marinesoldater til Yemen

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En deling af de mest hårdføre amerikanske soldater er fredag blev sendt til Yemen, hvor den amerikanske ambassade torsdag blev angrebet af vrede demonstranter.

Marinesoldater fra en antiterror enhed er allerede ankommet til Yemens hovedstad, Sanaa.

- Det er dels som et svar på de episoder, der har været i de seneste to dage ved vores ambassade i Yemen, men det er også en del af vores forholdsregler, siger Pentagon-talsmand George Little ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ambassaden i Yemen blev angrebet af hundredvis af vrede demonstranter torsdag, og der har også været kampe mellem politi og demonstranter ved USAs ambassade fredag.

Politiet har været nødt til at åbne ild for at forhindre, at demonstranterne ikke invaderer det amerikanske territorium.

USAs ambassader er blevet angrebet i en lang række lande i Nordafrika og Mellemøsten, efter den islam-kritiske film »Innocence of Muslims« blev oversat til arabisk og spredt via internettet.

BNB