Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Rusland er begyndt at bombe i Syrien, men ifølge USAs forsvarsminister, Ashton Carter, har Ruslands luftangreb onsdag »sandsynligvis« ikke været rettet mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Det skriver det franske nyhedsbureau AFP på Twitter.
Fra amerikanske embedsmænd lyder det, at de russiske styrker tværtimod har bombet de syriske oprørere, der kæmper mod den syriske præsident Bashar al-Assad, der er Ruslands allierede.
Det går stik imod, hvad Rusland selv hævder. Fra Ruslands forsvarsministerium lyder beskeden, at russisk militær har udført omkring 20 missioner mod Islamisk Stat i Syrien, skriver BBC.
Inden Rusland begyndte at bombe i Syrien, gav landet USA besked.
Men NATOs chef Jens Stoltenberg siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Rusland ikke gjorde noget forsøg på at undgå sammenstød med den amerikansk-ledede indsats i Syrien, der bekæmper IS.
Personer fra den syriske opposition fortæller, at russiske krigsfly har ramt byerne Zafaraneh, Rastan og Talbiseh, hvilket har resulteret i 36 dræbte civile heriblandt børn.
Ingen af disse steder var kontrolleret af IS, skriver BBC.
Den fire år lange borgerkrig i Syrien har kostet mere end 250.000 mennesker livet, mens over en million er blevet såret.