USA presser Europa i spillet om Iran

USA har i månedsvis forsøgt at overtale europæiske regeringer, virksomheder og banker til at droppe forretningsrelationerne til Iran. Men Europa er tilbageholdende med at følge USAs hårde kurs over for Irans omstridte atomprogram.

Stod det til USA skulle FNs sanktioner mod Iran for længst have været skærpet. For det iranske styre har på ingen måde rettet sig efter de krav, som det internationale samfund har stillet til Irans omstridte atomprogram.

Men det kniber ikke alene gevaldigt med at få Kina og andre af de 14 øvrige lande i FNs Sikkerhedsråd med på en stramning af de straffeforanstaltninger, som Sikkerhedsrådet vedtog i december sidste år og skærpede midt i marts. USA har også problemer med at få Europa ombord, selv om EU fremstår som USAs mest trofaste allierede i opgøret med Iran.

Det er i lyset af de problemer, at man skal se USAs planer om at sætte Irans magtfulde Revolutionsgarde på den amerikanske liste over internationale terrororganisationer. Med planen, som blev omtalt i Berlingske Tidende torsdag, sender USA et vink med en vognstang til de andre involverede i spillet om Irans atomprogram: Hvis I ikke vil være med til en skærpelse af sanktionerne, tager USA selv affære.

EN SÅDAN TERRORSTEMPLING vil ikke kun ramme Irans korps af revolutionære, islamiske gardister. Den vil også kunne ramme andre landes virksomheder. Spørg bare i Dansk Industri eksempelvis: De Iran-sanktioner, som amerikanerne i årevis uden om FN har praktiseret, har gjort det vanskeligt for andre lande at handle med Iran, og den danske eksport til iranerne er halveret på mindre end to år.

Det hænger blandt andet sammen med, at USAs egne sanktioner over for Iran gør det muligt at straffe eksempelvis en europæisk virksomhed med handelskontakter i Iran.

Men ifølge Washington er det nu på høje tid, at omverdenen bidrager mere aktivt i arbejdet med at isolere Iran, og hen over sommeren har præsident Bush sendt højtstående embedsmænd til Europa for at overbevise regeringer og erhvervsliv især bankerne om, at de skal slå hånden af iranerne.

»Vi har brugt vores indflydelse for at overbevise førende europæiske banker om, at de skal indstille al långivning til Iran. Vi har overbevist europæiske regeringer og Japan om, at de skal reducere deres eksportkreditter,« fastslog den amerikanske viceudenrigsminister, Nicholas Burns, tidligere pååret.

I henhold til de FN-sanktioner, som FNs sikkerhedsråd skærpede i marts, er det nemlig ikke direkte forbudt at give Iran lån. Det kunne USA ikke komme igennem med i forhandlingerne, der kun endte med en opfordring til »nationer og internationale finansielle institutioner« om ikke at bevilge Iran »statsstøtte, finansiel støtte og betingede lån«. »Det europæiske svar på den økonomiske side har været temmelig svagt. Vi siger til europæerne, at de er nødt til gøre mere, end de har gjort hidtil, for at maksimere presset på Iran,« som en højtstående amerikansk embedsmand udtrykte det i avisen New York Times, da det i foråret stod klart, at der i FNs Sikkerhedsråd kun kunne blive enighed om en opfordring til at afstå fra at yde Iran finansiel bistand.

FOR NYLIG GAV europæiske regeringer igen med samme mønt. De advarede den amerikanske Kongres om, at det aktuelle arbejde med at stramme USAs egne Iran-sanktioner kan ramme europæiske olieselskaber, underminere det transatlantiske sammenhold, når det gælder Irans atomprogram samt fremprovokere en strid ved verdenshandelsorganisationen WTO.

Ifølge det lovforslag, som de amerikanske lovgivere arbejder på, kan USA straffe andre landes olieselskaber, der investerer mere end 20 millioner dollar i Iran. Og det vil blandt andet ramme Royal Dutch Shell og spanske Repsol, der er involveret i et prOjekt til ti milliarder dollar i forbindelse med Irans store forekomster af naturgas.

Som en europæisk diplomat udtrykte det for to uger siden i avisen Financial Times med henvisning til, at EU-landene på verdensscenen ellers er USAs mest trofaste alllierede i striden om Iran atomprogram:

»Det er paradoksalt, at målet for dette arbejde (skærpelsen af de amerikanske Iran-sanktioner, red.) er virksomheder fra lande, der gør en indsats for at skærpe FNs sanktioner mod Iran.«