USA og Rusland afholdt fælles flyveøvelse i Syrien

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SYRIEN: Selv om USA har udtalt sig i skarpe vendinger om Ruslands bombetogter i Syrien, afholdt de to lande tirsdag en fælles flyveøvelse over luftrummet i det sydlige Syrien, skriver Reuters.

Russiske og amerikanske fly fløj med kun otte kilometers afstand i skyerne over Syrien, mens de gennemførte sikkerhedsprotokoller, der skal forhindre at landenes fly tørner sammen i luften.

Flyveøvelsen har været aftalt mellem de to lande siden sidste måned til trods for, at USA modsætter sig Ruslands støtte til den syriske præsident Bashar al-Assad.

Mens Rusland beskrev dagens flyvninger som en »fælles øvelse«, nøjes amerikanerne da også med at kalde det for en »test«.

»Denne test var en fornuftig foranstaltning udelukkende for at sikre, at i det tilfælde, at en af koalitionens flyvere møder en russisk flyver under en mission i Syrien, at der er etableret og aftalt en kommunikationsform,« siger Jeff Davis, talsmand fra Pentagon, til Reuters.

BNB/REUTERS