USA og Holland bomber IS i Syrien og Irak

Flere koordinerede luftangreb har de seneste dage ramt Islamisk Stat i såvel Syrien som Irak.

Kurderne er fortsat hårdt presset i byen Kobane på grænsen til Tyrkiet. Selvom jihadistgruppen Islamisk Stat angriber igen og igen, holder kurderne stand. De kurdiske militssoldater, der forsvarer den syriske grænseby Ayn al-Arab, der på kurdisk er kendt som Kobane, afviste lørdag syv forsøg på at indtage byen fra de militante oprører fra den jihadistiske gruppe Islamisk Stat. Fold sammen
Læs mere
Foto: UMIT BEKTAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanske styrker har fredag og lørdag udført seks luftangreb mod Islamisk Stat (IS) nær den belejrede syriske grænseby Kobane.

Det oplyser den amerikanske centralkommando ifølge Reuters.

USA har også gennemført luftangreb mod IS-stillinger i Irak. Det er sket i samarbejde med Holland, der er blandt de 40 lande i den amerikanskledede koalition, der er gået til kamp mod terrororganisationen.

Ifølge den amerikanske centralkommando har USA og Holland gennemført tre luftangreb mod IS i Irak nær byen Tal Afar.

Det oplyses endvidere, at amerikanske styrker på opfordring fra den irakiske regering har kastet forsyninger ned fra luften for at hjælpe irakiske soldater i kampen mod IS.

Ifølge Reuters drejer det sig om fødevarer, vand og ammunition, der er blevet kastet ned omkring byen Baiji.

BNB/Reuters