USA og Danmark vil styrke det militære samarbejde

Grønland er fælles interesseområde, siger Trine Bramsen, som ikke endnu vil uddybe karakteren af samarbejdet.

- Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra, siger Trine Bramsen efter møde med USA's forsvarsminister i Bruxelles. Pool/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA og Danmark planlægger at styrke det militære samarbejde, meddeler forsvarsminister Trine Bramsen (S) før et NATO-møde i Bruxelles.

Her har hun torsdag formiddag haft et bilateralt møde med den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin.

»Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra,« siger Bramsen.

På mødet drøftede de ifølge den danske minister en stadigt mere »aggressiv opførsel fra Rusland og Kina«.

»Det vedrører jo også det danske nærområde og det amerikanske nærområde. Derfor er der både fra dansk og amerikansk side et ønske om at styrke vores militære og forsvarspolitiske samarbejde,« siger Trine Bramsen.

Hun vil imidlertid ikke komme ind på detaljerne i, hvad et styrket samarbejde handler om.

Grønland er et område af fælles interesse, understreger ministeren.

Men der var ingen konkret snak om Grønland, tilføjer hun.

»Vi talte ikke specifikt om Grønland. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er en bekymring. Det er det for mig som dansk forsvarsminister. Det er det også for den amerikanske forsvarsminister, når vi taler om Arktis,« siger Bramsen.

De to lande fik også vendt situationen i Afghanistan, hvor Danmark som alle allierede fik rasende travlt, da USA meddelte, at amerikanerne ville forlade det krigshærgede land inden 11. september.

Senere blev 31. august slået fast som deadline af Taleban.

Bramsen løftede ingen pegefingre over for Austin som følge af den kaotiske evakuering fra landet, hvor mange lokale arbejdere og støtter af alliancen ikke nåede ud før 31. august.

»Det, som står klart, er, at alle blev overraskede over, hvor stærkt det gik. Ingen havde set, at Kabul ville falde så hurtigt. Det tog vi en drøftelse af,« siger Bramsen.

Mener du, at den amerikanske håndtering af exit fra Afghanistan er pletfri?

»Der er ingen, der havde et ønske om, at Kabul skulle falde så hurtigt, og at vi skulle stå i den situation. Alle blev overraskede, og der var ikke nogen, der var før andre, heller ikke i forhold til evakueringerne,« siger Bramsen.

»Der er et bredt ønske, også fra USA, om en god og solid evaluering. For der er nogle efterretninger, der har været delt af hele den vestlige verden, som har været meget upræcise,« tilføjer hun.

Før forsvarsministermødet i Bruxelles sagde generalsekretær Jens Stoltenberg torsdag, at det var en hjerteskærende situation, at afghanere nu igen var i hænderne på Taleban.

/ritzau/