Danmark har indgået et nyt forsvarssamarbejde med USA efter næsten to års forhandlinger. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tirsdag formiddag præsenteret aftalen på et pressemøde. 

Med aftalen tilslutter Danmark sig lignende forsvarsaftaler, som også Norge, Sverige og Finland har indgået med USA. 

»Der kan permanent placeres amerikanske soldater på dansk jord,« lyder det indledningsvist fra Mette Frederiksen.

Få et overblik over Danmark og USAs samarbejde her:

Amerikanske tropper i Danmark

Danmark vil lade amerikanske tropper blive udstationeret permanent flere steder i landet. 

Amerikanske soldater kan nu udstationeres på flyvestationer i: 

  • Karup

  • Skrydstrup

  • Aalborg

USA kan også opbevare materielt udstyr på de tre baser. 

Til sammenligning har USA adgang til fem baser i Norge, 17 baser i Sverige og 15 baser i Finland. 

USA opretter ikke selv nye baser i Danmark. 

Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange amerikanske soldater der skal udstationeres på dansk jord.

»Det er også noget, der kan forandre sig over tid,« siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

Ingen atomvåben på dansk jord

Troels Lund Poulsen siger på pressemødet, at aftalen ikke ændrer Danmarks syn på atomvåben.

»Intet i aftalen ændrer ved Danmarks holdning til opbevaring eller deployering af atomvåben på dansk jord,« siger Troels Lund Poulsen.

USA kan altså ikke opbevare atomvåben på dansk jord. Det samme gælder for klyngebomber.

»Alle aktiviteter skal ske i koordination med det danske forsvar« og i henhold til dansk lovgivning og suverænitet, siger forsvarsministeren. 

Norge har i sin aftale en klausul om, at USA ikke må udføre øvelser med atomvåben på norsk jord, ligesom atomvåben ikke må opbevares i Norge.

Ifølge Dagens Nyheter har Sverige ikke samme klausul. USA kan derfor de facto medbringe atomvåben, når de indlogerer sig på svensk jord. Det samme synes at gøre sig gældende i den finske aftale, men altså ikke i den danske aftale. 

Daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) har også tidligere afvist, at det skulle komme på tale, at USA kan opbevare atomvåben i Danmark. 

Retsforfølgelse 

USA vil skulle stå for at retsforfølge amerikanske soldater, der eventuelt måtte begå noget kriminelt i Danmark. 

Statsministeren siger dog, at det også vil være muligt at retsforfølge amerikanske soldater i Danmark, hvis Danmark skulle ønske det.

Andet

  • Regeringen har afsat 155 milliarder til forsvars- og sikkerhedsfonden, der skal få Danmark tættere på NATO-målsætningen. 

  • Grønland og Færøerne er ikke involveret i aftalen. 

  • Aftalen træder i kraft, når lovgivningen for aftalen er faldet på plads. Det forventes at tage et års tid. Når aftalen er på plads, er det en tiårig uopsigelig aftale. Aftalen kan efter den periode opsiges af begge parter med et års varsel.

USA i Norden

USA er i fuld gang med at indgå nye militære samarbejder med alle de nordiske lande.

Mandag blev en aftale indgået med Finland, der blandt andet åbner for, at USA får militær adgang til 15 baser i Finland.

Aftalen blev underskrevet, dagen efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarede om »problemer« med nabolandet Finland, efter at Finland er blevet optaget i NATO.

Også Sverige og Norge har for nylig indgået forsvarsaftaler med USA.

I Norge betyder aftalen, der blev godkendt i Stortinget i juni 2022, blandt andet, at amerikanske soldater og civile »problemfrit« kan rejse ind og ud af Norge, og at USA må bygge egne faciliteter på norske baser.

De baltiske lande, Polen, Tjekkiet og Ungarn har også lignende aftaler med USA.

En aftale om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA har været længe undervejs.

I februar 2022 oplyste Mette Frederiksen, at der var indledt forhandlinger om en ny aftale, og at den kunne indebære amerikanske soldater i Danmark.

»Det er endnu ikke på plads, hvordan det kommer til at se ud, men det kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord. Det er et nybrud med mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk grund,« sagde Mette Frederiksen dengang.

I samme omgang afviste daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) dog, at deciderede amerikanske baser i Danmark kunne komme på tale.