USA offentliggør Osama-videoer

USA beslaglagde videooptagelser i Osama bin Ladens hjem. Se uddrag her.

Her ses ifølge de frigivne videoer fra amerikanerne den nu afdøde terroristleder og ser på nyhedsudsendelser om sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Optagelserne viser blandt andet fraklip af al-Qaeda-lederen, der øver sig sig på taler, siger amerikansk embedsmand ifølge Reuters.

Videoerne tegner desuden et billede af bin Laden som en forfængelig person. Han ses blandt andet foran sit fjernsyn, mens han zapper frem og tilbage mellem kanalerne for at finde nyheder om sig selv.

I en anden video ser man bin Laden med trimmet og farvet skæg gøre sig klar til at filme en af sine trussels-videoer.

Videoerne blev fundet under angrebet på bin Ladens hjem i Pakistan natten til mandag. De udgør kun en lille del af de indsamlede data under aktionen, hvor flere computere blev fundet i terrorlederens hjem.

Vigtig samling terroristmateriale

En anonym kilde beretter til Reuters, at der blandt informationerne skulle være beviser på, at bin Laden stadig var meget involveret i al Qaedas operationer rundt omkring i verden.

Kilden ønskede dog ikke at bekræfte, om informationerne også kunne lede til bin Ladens næstkommanderende, Ayman al-Zawahri

Angrebet gav USA "den hidtil største samling vigtigt terroristmateriale", der nogensinde er beslaglagt ved en enkelt lejlighed, siger en højtstående embedsmand i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.

- Materialet viser, at bin Laden havde strategisk og operationel kontrol med al-Qaeda, siger embedsmanden.

Se CNNs fremstilling af videoerne: