USA lover genforening af migrantfamilier til gengæld for asylafslag

Forældre, der har søgt asyl i USA, kan blive genforenet med deres børn, hvis de lover at forlade landet. Tyrkiets præsident Erdogan genvinder posten. USA vil forhindre Kina i at investere i amerikanske firmaer. Op mod 50 landsbyboere meldes dræbt af jægere i Mali. Og så tvinger skovbrande i Californien 3.000 borgere til at evakuere. Få overblik over nattens nyheder her.

Grænsekontrollen 12. juni 2018 tæt ved McAllen, Texas. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN MOORE

USA lover genforening af familier til gengæld for asylafslag

Forældre, der har søgt asyl i USA, kan blive genforenet med deres børn, hvis de lover at forlade landet.

Tilbageholdte migranter fra Centralamerika har fået at vide, at de kan blive genforenet med deres børn, hvis de skriver under på at forlade USA.

Det fortæller flere unavngivne kilder, herunder to advokater og en 24-årig far fra Honduras, der er tilbageholdt i et detentionscenter i Houston, Texas, til avisen Texas Tribune.

Ifølge faderen er mellem 20 og 25 mænd fra samme detentionscenter blevet lovet genforening med deres børn, hvis de forlader landet.

Manden, der bliver kaldt Carlos, ønsker ikke sin identitet offentliggjort, da han frygter, at udtalelserne kan få konsekvenser for hans families asylsagsbehandling.

I desperation over ikke at have set sin seksårige datter, siden de to blev tvangssepareret i slutningen af maj, underskrev manden selv dokumentet i fredags.

- Jeg fik at vide, at jeg ikke ville blive deporteret uden min datter (hvis jeg skrev under, red.) Jeg gjorde det ud af desperation. For sandheden er, at jeg ikke kan tage tilbage til Honduras. Jeg har brug for hjælp, siger faderen til Texas Tribune.

Far og datter blev skilt ad, da de krydsede grænsen til USA illegalt. Forinden havde manden betalt en menneskesmugler 7000 dollar for den ti dage lange tur fra Honduras til USA.

Så snart de havde krydset grænsen til USA, meldte de sig selv til myndighederne og søgte asyl.

Lørdag oplyste USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, at forældre, der har fået afslag på asyl i USA, kan "ønske at hans eller hendes mindreårige barn kan ledsage dem", men at "mange forældre har valgt at blive sendt tilbage uden deres børn".

Siden starten af maj er flere end 2500 børn blevet tvangsfjernet fra deres migrantforældre. Det skyldes den amerikanske regerings nultolerancepolitik, der indebærer, at alle illegale immigranter behandles som kriminelle.

Efter et tungt politisk pres fra både Kongressen og befolkningen standsede USA's præsident, Donald Trump, onsdag den del af politikken, der betød, at børn blev adskilt fra deres forældre.

Siden da er i alt 522 børn blevet genforenet med deres forældre, mens 2053 børn fortsat er tilbageholdt i centre.

/ritzau/

 

Valgkommission erklærer Erdogan som vinder i første runde

Præsident Erdogan har vundet over halvdelen af stemmerne ved søndagens valg og dermed genvundet posten.

Tyrkiets valgkommission oplyser natten til mandag, at landets siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har vundet søndagens præsident- og parlamentsvalg med over halvdelen af stemmerne.

Det oplyser kommissionen, efter at 97,2 procent af stemmerne er talt op, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed bliver en anden og afgørende runde ikke nødvendig.

- Præsident Recep Tayyip Erdogan har fået absolut flertal af alle gyldige stemmer, siger lederen af Tyrkiets øverste valgkomité (YSK), Sadi Guven, til journalister i Ankara ifølge nyhedsbureauet AFP.

Valgkommissionen oplyser dog ikke, præcis hvor mange procent af de optalte stemmer Erdogan og hans parti, AKP, har fået.

Tidligere søndag aften lød det ifølge det statslige nyhedsbureau Anadolu, at Erdogan har vundet 52,5 procent af stemmerne. Anadolu gav samtidig 31,7 procent til Erdogans nærmeste rival, Muharren Ince, fra partiet CHP.

Ingen af disse tal er bekræftet fra officielt hold.

Natten til mandag oplyser lederen af valgkommissionen, Sadi Guven, også, at det prokurdiske parti HDP kom over spærregrænsen på ti procent, skriver Reuters.

Allerede få timer efter, at valgstederne var lukket søndag, var Erdogan ude at erklære sig selv som valgets vinder. Det skete, selv om der endnu ikke forelå et officielt resultat.

Det fik oppositionskandidaten Muharrem Ince til at hævde, at valgets vinder var blevet erklæret alt for hurtigt. Ifølge oppositionens egne tal er der således behov for en anden valgrunde.

Talsmand for oppositionspartiet CHP Bülent Tezcan sagde på partiets hovedkvarter i Ankara søndag aften, at en optælling af 10.000 stemmeurner viser, at Erdogan får 46 procent af stemmerne. Dermed vil han ikke opnå direkte genvalg, som kræver mindst halvdelen af stemmerne.

Erdogan har været præsident siden 2014, men denne gang tager han fat på en femårig embedsperiode med større magt.

Ved en folkeafstemning i 2017 blev det med et lille flertal afgjort, at præsidenten får flere beføjelser, herunder muligheden for at kunne afsætte parlamentet.

/ritzau/

 

USA vil forhindre Kina i at investere i amerikanske firmaer

Den amerikanske regering arbejder på at gøre det sværere for Kina at investere i amerikanske virksomheder.

Virksomheder, der er delvist kinesiskejet, vil i fremtiden få sværere ved eller helt blive nægtet at investere i eller opkøbe amerikanske firmaer, som arbejder med "industriteknologi i en betydelig grad".

Det oplyser unavngivne kilder fra finansministeriet i USA til avisen The Wall Street Journal.

Detaljerne i lovændringen er endnu ikke på plads, men ifølge avisen drejer det sig om virksomheder, der er "mindst 25 procent kinesiskejet".

Kilderne understreger over for avisen, at det amerikanske erhvervsliv vil få mulighed for at kommentere restriktionerne, før de træder i kraft.

Foruden de nye restriktioner arbejder Det Nationale Sikkerhedsråd og handelsministeriet på at udbygge eksportkontrollen. Det sker i et forsøg på at sikre, at selv samme industriteknologi ikke bliver sendt ud af landet og til Kina.

En føderal lov fra 1977 giver præsidenten tilladelse til at regulere handelsområdet "i tilfælde af krig eller med henvisning til national sikkerhed". Det er denne lov, der forventes at blive taget i brug.

Den kinesiske regering har ikke kommenteret udviklingen.

Der har længe luret en handelskrig mellem Kina og USA, som er de to største økonomier i verden.

I forrige uge annoncerede USA's præsident, Donald Trump, som ventet toldsatser på 25 procent på en lang række varer fra Kina. Begrundelsen var, at USA har haft et alt for stort handelsunderskud i handlen med Kina.

Kina svarede prompte igen ved at pålægge ekstra told på 659 amerikanske varer. Som modsvar annoncerede Trump, at USA vil hæve tolden på en række kinesiske varer med yderligere ti procent.

Samtidig advarede Trump Kina mod at svare igen på de ekstra toldsatser.

På den anden side beskylder kineserne USA for at løbe fra løfter, der er blevet givet under tidligere forhandlinger.

/ritzau/Reuters

 

Op mod 50 landsbyboere meldes dræbt af jægere i Mali

Der er uklarhed om dødstallet efter et angreb på en landsby i Mali. Nogle siger 16 døde, mens andre siger 50.

Mindst 16 mennesker er blevet dræbt i et angreb på en landsby i Mali.

Det oplyser embedsmænd fra landets regering søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det var soldater, der fandt de dræbte i landsbyen, som ligger nær den kommercielt vigtige by Djenné i den sydlige del af Mali.

Der er dog stor uenighed om dødstallet.

Organisationen Tabital Pulaaku, der repræsenterer fulani-folket, oplyser således, at næsten 50 mennesker er blevet dræbt.

Ifølge organisationen blev ofrene skudt og dræbt lørdag af traditionelle donso-jægere og deres medskyldige.

En talsmand for Tabital Pulaaku forklarer over for nyhedsbureauet AP, at dødstallet varierer, fordi mange af de dræbte allerede var blevet begravet, da soldaterne nåede frem til landsbyen.

Ifølge talsmand Abdoul Aziz Diallo skete angrebet lørdag, da militsmedlemmer dræbte hyrder uden for Koumaga, før de tvang sig adgang til landsbyen og begyndte at skyde og dræbe civile landsbyboere.

Og da de maliske soldater havde forladt landsbyen søndag eftermiddag, kom gerningsmændene tilbage og dræbte yderligere en mand og hans tre sønner, oplyser talsmanden.

Spændinger mellem rivaliserende etniske grupper er almindelige i det vestafrikanske land.

Landsbyen Koumaga har ry for at være fødested for en række al-Qaeda-tilknyttede ekstremister. Disse ekstremister har siden 2015 regelmæssigt angrebet sikkerhedsstyrker og en fredsbevarende FN-mission i landet.

Den voksende usikkerhed er en stor bekymring forud for valget den 29. juli, hvor præsident Ibrahim Boubacar Keita genopstiller.

Blandt andet har den militante gruppe Islamisk Stat udført angreb i landet og rekrutteret civile landsbyboere.

/ritzau/

 

Skovbrande i Californien tvinger 3000 borgere til at evakuere

I samme område i Californien, hvor skovbrande hærger lige nu, mistede 44 mennesker livet i brande sidste år.

Myndighederne i den amerikanske delstat Californien har beordret evakuering af op mod 3000 mennesker fra området Spring Valley.

Det skyldes vinddrevne skovbrande, der hærger i området.

Lørdag blev et område på 31 kvadratkilometer ødelagt, mens 12 bygninger søndag brændte ned. Myndighederne frygter, at yderligere 600 hjem vil blive skadet af skovbrandene.

Jonathan Cox, der er chef for statens agentur for beskyttelse mod skovbrande, håber, at borgerne vil tage evakueringsvarslet alvorligt.

- Vi opfordrer til, at borgerne reagerer på det med det samme, når de hører, at der er et evakueringsvarsel. Det er vigtigt, at de kommer væk hurtigt og bliver der, indtil det er sikkert at vende tilbage, siger han.

Uberegnelige vindstød kombineret med høje temperaturer har drevet flammerne fra San Jose til grænsen til Oregon.

I samme område mistede 44 mennesker livet i oktober sidste år, mens tusindvis af hjem blev ødelagt af voldsomme skovbrande.

Få måneder senere - i december - hærgede den største skovbrand i Californiens historie, siden man begyndte at måle skovbrande i 1932.

Skovbranden, der fik navnet Thomas, ødelagde flere end 700 hjem. Da branden var på sit værste, blev 100.000 mennesker bedt om at evakuere.

/ritzau/AP