USA-ledet koalition har dræbt 484 civile i Irak og Syrien

Pentagons tal viser, at der er sket en markant stigning i antallet af USA-ledet koalitionsdrab på civile.

Foto: DELIL SOULEIMAN. ARKIVFOTO. Mindst 484 civile er ifølge Pentagon blevet dræbt i den USA-ledede koalitions angreb mod Islamisk Stat.
Læs mere
Fold sammen

Mindst 484 civile er ifølge Pentagon blevet dræbt i den USA-ledede koalitions angreb mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, siden koalitionen indledte angreb i 2014.

Stigningen i antallet af formodede civile ofre er markant ifølge det amerikanske forsvarsministeriums opgørelse.

I den seneste rapport fra 30. april var tallet 352.

Pentagon offentliggør en status hver måned. Forsvarsministeriets tal er lavere, end de tal der stammer fra ngo'er som Air Wars.

USA's forsvarsministerium afviser, at stigningen i antallet af civile ofre hænger sammen med, at man har lettet kravene til beskyttelse af civile.

Stigningen skyldes ifølge Pentagon, at koalitionen har udført flere angreb i tætbefolkede steder og i byer.

/ritzau/