USA-korrespondent: »Charlie Kirk sad med nøglen til det, der kan redde amerikanerne«

Præsident Trump synes ikke at have en plan for at samle nationen, siger USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde«.

Jacob Heinel Jensen: »Den demokratiske samtale forsvinder en lille smule mere med drabet på Charlie Kirk«. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Mordet på den unge konservative værdikriger Charlie Kirk under et debatmøde i Utah markerede en ny milepæl i den bølge af politisk vold, der hjemsøger USA, siger Berlingskes korrespondent i USA, Jacob Heinel Jensen, i et interview i Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde«

Pilestræde

Charlie Kirk insisterede på dialogen – også med sine politiske modstandere. Nu er han død, skudt under et offentligt debatmøde på Utah Valley University.  Mordet på Charlie Kirk, en af MAGA-bevægelsens mest markante unge stemmer, markerer ifølge Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen et mørkt vendepunkt. Hvad betyder det for fremtiden for den amerikanske demokratiske samtale? I dagens »Pilestræde« spørger vi: Hvad siger det om USA, når selve dialogen bliver et mål? Gæst: Jacob Heinel Jensen, USA-korrespondent, Berlingske. Vært: Anne Sofie Allarp

»USA styrer direkte mod afgrunden,« er vurderingen fra USA-korrespondenten.