USA hjemkalder alle resterende diplomater fra Venezuela

Situationen i Venezuela er blevet så slem, at USA trækker alle ansatte på ambassaden i Caracas hjem. Få overblikket over den og en række andre store udenlandske historier fra nattens løb.

Folk i Venezuelas hovedstad Caracas henter vand fra en en rørledning ved floden Guaire, efter at et stort strømnedbrud har påvirket hele landet og har kostet flere menneskeliv. Nu hjemkalder USA alle sine tilbageværende diplomater fra det kriseramte land. Foto: Cristian HERNANDEZ / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: CRISTIAN HERNANDEZ

USA vil trække al resterende diplomatisk personale hjem fra Venezuela i denne uge.

Det skyldes ifølge udenrigsminister Mike Pompeo, at situationen i det sydamerikanske land er forværret.

»Ligesom beslutningen den 24. januar om at reducere antallet af ambassadeansatte til et minimum så afspejler denne beslutning den forværrede situation i Venezuela,« skriver udenrigsministeriet i en meddelelse sent mandag aften amerikansk tid.

Samtidig konkluderer USA, at "tilstedeværelsen af diplomatiske ambassademedarbejdere er blevet en hæmsko for amerikansk politik".

Det amerikanske udenrigsministerium oplyser ikke, hvilken dag personalet på ambassaden i Venezuelas hovedstad, Caracas, bliver trukket hjem.

Foran en større menneskemængde ved en demonstration i Caracas den 23. januar udråbte lederen af landets opposition og formand for nationalforsamlingen, Juan Guaidó, sig selv til præsident i Venezuela.

Siden har USA og omkring 50 andre lande udtrykt deres støtte til Guaidó og fordømt præsident Nicolas Maduro.

Mandag gentog USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sin opfordring til Venezuelas militær om at styrte præsident Maduro og stille sig bag Guaidó.

Venezuela har siden torsdag eftermiddag været ramt af det værste strømnedbrud i det olieproducerende lands historie.

Fredag lukkede Venezuelas regering alle landets skoler og arbejdspladser som følge af strømnedbruddet. I weekenden kostede den manglende strøm ifølge en ngo 15 nyrepatienter livet.

Regeringen hævder, at nedbruddet skyldes et amerikansk cyberangreb. Samtidig afviser landets sundhedsministerium, at strømnedbruddet skal have kostet menneskeliv.

Foruden strøm mangler befolkningen i det sydamerikanske land fornødenheder som mad og medicin, og økonomien i landet er i frit fald.

/ritzau/Reuters

EU og Storbritannien ændrer skilsmisseaftale

EU og Storbritannien blev mandag aften enige om en række tilføjelser og ændringer i den skilsmisseaftale, der har mødt stor modstand i det britiske Underhus.

Premierminister Theresa May og EU-kommissionsformand Jean Claude Juncker forhandlede mandag i Strasbourg, og de nye elementer i aftalen kommer i sidste øjeblik. Tirsdag aften skal skilsmisseaftalen til afstemning i Underhuset igen.

De to parter er blevet enige om følgende:

* Efter den britiske udtræden 29. marts vil man øjeblikkeligt starte forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien.

* EU og Storbritannien er enige om at finde alternative løsninger på grænseudfordringerne mellem Irland og Nordirland inden udgangen af 2020. Den såkaldte bagstopper har været en stor sten i skoen for mange konservative parlamentsmedlemmer.

* Begge parter går med til regelmæssige evalueringer af grænseaftalerne vedrørende Nordirland.

* Man vil gøre sig »de største bestræbelser« på at styrke samarbejdet efter brexit.

* EU og Storbritannien vil efter brexit mødes to gange årligt til »seriøse forhandlinger på højeste niveau« for at diskutere fortsat handels- og sikkerhedssamarbejde samt for at evaluere den nordirske grænsesituation.

* Hvis et nedsat »voldgiftsmæglingspanel« skønner, at EU i praksis lader bagstopperen fortsætte på ubestemt tid, vil Storbritannien have mulighed for at suspendere toldsamarbejdet - dog ikke på en måde der truer den åbne grænse mellem Irland og Nordirland.

/ritzau/

Franskmand får livstid for drab på jødisk museum i Bruxelles

Franskmanden Mehdi Nemmouche idømmes fængsel på livstid for drabene på fire personer på Belgiens Jødiske Museum i Bruxelles i 2014.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at et nævningeting i Bruxelles har truffet afgørelse sent mandag.

I maj 2014 stod Nemmouche bag det, der anses for at være det første angreb udført af en islamistisk militant med europæisk statsborgerskab, der er vendt hjem fra Syrien.

Den 33-årige franskalgerier dræbte et israelsk par samt to ansatte under et skudangreb på museet. Efter angrebet lykkedes det ham at flygte fra den belgiske hovedstad. Han blev en uge senere anholdt i den sydfranske havneby Marseille.

Forud for angrebet havde han kæmpet for en jihadistisk gruppe i Syrien.

I sidste uge blev han kendt skyldig i angrebet, men under den to måneder lange retssag har Mehdi Nemmouche fastholdt sin uskyld. I retten hævdede han, at han var blevet »snydt«. Hans advokater understregede gang på gang, at Nemmouche ikke affyrede de dræbende skud på museet.

Da han blev anholdt, havde han et Kalasjnikov-automatgevær og en pistol på sig - samme type våben blev brugt under angrebet.

Samtidig påstod han, at videooptagelser fra museet var blevet forfalsket af to lejemordere sendt for at dræbe to agenter fra den israelske efterretningstjeneste. Det skulle angiveligt være det israelske par, Emanuel and Miriam Riva.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er Mehdi Nemmouche også beskyldt for at fungere som fangevogter for fire franske journalister, der var blevet taget som gidsler af jihadister i Aleppo i 2013.

Ifølge TV2 var den 33-årige franske statsborger også fangevogter for den danske fotograf Daniel Rye, som i 13 måneder sad fanget hos Islamisk Stat.

Daniel Rye delte i en periode celle med flere franske journalister, før han ved betaling af en løsesum blev sluppet fri.

/ritzau/

Fans, spillere og aktivister: Fifa skal garantere rettigheder

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) skal udstikke en garanti for, at menneskerettighederne overholdes, hvis en VM-udvidelse i 2022 bliver en realitet.

Det mener otte organisationer, som nu er gået sammen om at skrive et brev til Fifa-præsident Gianni Infantino og de øvrige personer i toppen af forbundet.

Brevet er blandt andet signeret af spillerorganisationen World Players Association, fanorganisationen Football Supporters Europe og en række menneskerettighedsorganisationer.

Det er udsendt, fordi Fifa-toppen torsdag og fredag skal mødes i Miami for at drøfte en mulig udvidelse af VM fra 32 til 48 hold allerede i 2022. Det kan betyde, at et andet land skal være medvært. Det kan dog blive lidt af en politisk udfordring, da flere lande i området har brudt deres forbindelser til Qatar.

»Der er klare risici for menneskerettighederne, hvis flere lande skal være værter for VM i 2022. Ikke mindst på grund af den udbredte brug af migrantarbejdere, som blandt andet hjælper med byggearbejdet. Det kan kaste en stor skygge over verdens største sportsbegivenhed,« siger Stephen Cockburn, som er direktør for Amnesty Internationals internationale anliggender, i brevet.

Trine Christensen, der er generalsekretær hos Amnesty International i Danmark, mener, at stadionarbejdet i Qatar har fået advarselslamperne til at lyse rødt.

»Dem, der har bygget stadioner, er blevet behandlet så dårligt, at det mindede om slavelignende forhold, og nogle er døde under arbejdet. Den slags ønsker fodboldfans ikke at være en del,« siger Trine Christensen.

Det er allerede besluttet, at 48 hold er med, når VM-slutrunden spilles i 2026 i Canada, Mexico og USA. Diskussionerne senere på ugen går derfor på, om tiltaget skal rykkes fire år frem.

»Med brevet beder vi Fifa om at tage samme kriterier for arbejdsforhold i brug allerede nu, som dem man har udviklet til VM i 2026,« siger Trine Christensen.

Fifa-præsident Infantino har tidligere udtalt, at et flertal af medlemslandene i Fifa ønsker en udvidelse af VM allerede i 2022, når VM spilles i november og december.

I Qatar har man hele tiden planlagt efter, at der deltager 32 hold i 2022. Man opfører otte stadioner, men en udvidelse vil kræve mellem 12 og 14 stadioner, har man tidligere meddelt.

I februar udtrykte Gianni Infantino optimisme omkring mulighederne for at udvide antallet af hold allerede i 2022.

»Jeg er optimistisk, men er det nemt? Nej. Det er det ikke, men jeg er nødt til at være optimistisk,« sagde Fifa-præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/