USA har fået sin første kvindelige præsidentkandidat fra et stort parti

USA-Valg: Historisk dag i USA. Hillary Rodham Clinton blev stemt ind som præsidentkandidat, men ikke uden utilfredshed fra Bernie Sanders tilhængere

PHILADELPHIA: Det er en historisk dag i USA. Den første kvindelige præsidentkandidat blev nomineret på Det Demokratiske Partis konvent i Philadelphia. De 4132 delegerede og tusinder af andre partimedlemmer i Wells Fargo Center i Philadelphia sydede og kogede af begejstring, da Clinton blev valgt med ja-råb og klapsalver og med støtte fra sin konkurrent som præsidentkandidat, senatoren fra Vermont, Bernie Sanders.

Hillary Rodham Clinton passerede de 2382 delegerede, hun skulle have for at vinde nomineringen, da South Dakota afgav statens stemmer. Men det var Bernie Sanders, der på vegne af sin hjemstat Vermont sikrede Clinton så meget enhed som muligt, da han selv overtog talsmandsrollen for sin hjemstat og opfordrede til at suspendere partiets regler og erklære Clinton for vinder med klapsalver og ja-råb.

Sanders' afsked

Clinton blev valgt med af en hujende og entusiatisk forsamling, der var i stand til at overdøve Sanders tilhængere. Mange af de sidste græd og stod tilbage med en følelse af et tab, fordi den kandidat, de havde støttet, måtte give op og bakke op bag Clinton for at forsøge at undgå, at republikanernes præsidentkandidat vinder det egentlige valg i november.

Det var en historisk dag for USA. Men også for partiet, som foruden at få en kvinde på topposten også tog »afsked« med den 74-årige Sanders, som under primærvalget har skabt en bevægelse og har presset Det Demokratiske Parti til venstre med sit budskab om at fordele goderne bedre gennem højere skatter for den rigeste en procent af befolkningen.

Og det bliver en stor helingsproces, partiet skal igennem, for Sanders har fået over 1893 delegerede med sig, og uden for centret var der andre tusinder af tilhængere, der var rasende over, at de er blevet »snydt« for en sejr til Sanders. Primært fordi en række e-mails, som var blevet hacket fra demokraternes partihovedkvarter, har vist, at nogle af toppen i partiet stik imod reglerne modarbejdede Sanders kampagne.

Aldrig stemme på Clinton

»Jeg vil aldrig stemme på Clinton. Jeg tager nu tilbage til Nevada og arbejder for De Grønne. Clinton er bare endnu en establishment kandidat. Hun støtter storkapitalen, og det kunne jeg aldrig drømme om,« sagde George Wall få timer før afstemningen inde i sportsarenaen.

Ifølge en meningsmåling vil langt de fleste af Sanders tilhængere dog stemme på Clinton til november. Ifølge meningsmålingerne  vil mellem 60 procent og 90 procent stemme på Clinton. Men op til ti procent vil i stedet stemme på Trump, og nogle vil fordele sig på libertarianerne eller stemme på De Grønnes kandidat. Og tallene er behæftet med stor usikkerhed, fordi der stadig er stor vrede blandt Sanders tilhængere.

»Jeg har troet på, at vi virkelig kunne slå igennem, og jeg har brugt seks måneder på at sikre Sanders præsidentkandidatposten. Vi har alt for stor ulighed og alt for meget uretfærdighed i USA. Vi trænger til frie hospitaler, fri undervisning for alle og mere ligelig fordeling af goderne. Det går vi ikke med Clinton,«, siger en kvinde fra New Hampshire, der kalder sig »Madam Furure« og står med et stort skilt, der står Bernie på foran politiafspærringerne.

Også inde i centeren var der sorg over, at det nu er overstået, men dog med et håb om, at Sanders budskab er trængt igennem.

»De kommende måneder skal vise, om demokraterne har fattet budskabet, og at især om Clinton har fattet det. Vi skal uligheden til livs. Ellers stemmer jeg på Trump,« sagde en af Sanders tilhængere inde i centret.