USA har fået ny justitsminister – endelig

Republikanerne satte utallige forhindringer op for Loretta Lynch. Men nu er den erfarne offentlige anklager godkendt som USAs nye justitsminister – efter 166 dages tovtrækkeri.

USAs nye justitsminister, Loretta Lynch, lytter under en høring i Washington i januar. Hun skal løfte opgaven efter Eric Holder. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI

WASHINGTON: Er det, fordi den 55-årige Loretta Lynch er sort, at det tog så lang tid, før hun blev godkendt som USAs nye justitsminister? Sådan ser en stor del af USAs sorte det faktum, at en superkvalificeret kandidat til landets højeste juridiske embede måtte vente i 166 dage på sin godkendelse. For selv om den justitsminister, hun afløser, også er sort, og præsidenten er sort, er den slags politiske benspænd, der nu har varet i så lang tid i det senat, der skulle godkende hende, endnu et tegn på, at den skjulte racisme lever i bedste velgående.

Men så enkelt er det på den anden side heller ikke. Men Loretta Lynch bliver udnævnt på et tidspunkt med de største spændinger mellem hvide og sorte siden 1960erne. Især inden for justitsvæsenet og i politiet er der tydelige tegn på racisme, som er kommet frem i lyset efter utallige nedskydninger af sorte i byer som Ferguson, Cleveland og i Charleston. Og så er der det seneste formodede politidrab på en ung sort i byen Baltimore for to uger siden. Tusinder af sorte borgerretsforkæmpere er igen på gaderne i USA. Og Loretta Lynch skal løfte opgaven efter sin forgænger, Eric Holder, med at ruske op i et politi, der hævdes at have to standarder for anholdelser og domfældelse – én for hvide og én for sorte.

Et belejligt offer

Det formelle i forsinkelsen var, at republikanerne var rasende over, at hun som en kommende justitsminister kunne støtte præsident Barack Obamas enegang på immigrationsområdet, hvor han efter langvarige resultatløse forhandlinger med Kongressen tog et initiativ til at løse en del af problemerne ved at bruge sin præsidentielle magt til at gennemtrumfe en midlertidig lovgivning uden om Kongressen.

Obama gav tålt ophold til en række af de cirka 11 mio. ulovlige indvandrere. Det gjorde han ved at anvende den nødbremse i sit embede, der hedder præsidentiel ordre, hvilket satte det republikanske flertal i Kongressen i oprør. Én af de personer, det gik ud over, var altså Loretta Lynch, som ventede på at blive godkendt som landets nye justitsminister, selv om ingen i realiteten havde ventet andet, end at hun støttede sin kommende chef. Men hun var et belejligt offer for den politiske krig, der er mellem Kongressen og præsidenten.

Men nu er hun godkendt, og hendes første opgave bliver at rense luften og indlede et samarbejde med republikanerne. For der ligger store sager på bordet allerede nu, ikke alene på spørgsmålet om racisme, men også om politiets muligheder for at indsamle oplysninger om borgernes telefonsamtaler – en omstridt lov der udløber i juni, men som er en af de love, justitsministeriet ønsker opretholdt for at kunne gennemføre en efterforskning – også i terrorsager.

Fra en tid med Jim Crow-love

Loretta Lynch var offentlig anklager i New Yorks østlige distrikt, der omfatter bydele som Brooklyn, Queens, Staten Island og Long Island. Hun har været vant til at retsforfølge terrorister, kriminelle bander og sætte de juridiske rammer for otte millioner mennesker i et af de mest etnisk blandede miljøer i USA. Men hun har også kæmpet for at opnå det, hun har. Hun er født og opvokset i et borgerrettighedshjem i North Carolina på det tidspunkt i 1960erne, hvor de forhadte Jim Crow-love officielt blev fjernet. Dermed blev den sidste del af adskillelseslovene, der stadig mange år efter Den Amerikanske Borgerkrig satte en skarp skillelinje mellem sorte og hvide i syden, i realiteten sat ud af kraft, selv om syden stadig så mange år efter kæmper med eftervirkningerne. Hun voksede op i et stærkt bogligt miljø, hvor hendes far var baptistpræst og moderen bibliotekar.

Fra statsanklager til justitsminister

Loretta Lynch er en stærk og selvsikker person, der meget tidligt erklærede, at hun ville bemærkes, når hun gjorde sin entre. Og det blev hun. Hele hendes skolegang gik så let, at hun endte på college, hvor hun først fik en bachelorgrad i engelsk og amerikansk litteratur og senere fik legater til at gennemføre en juridisk embedseksamen fra det anerkendte Harvard University.

Derefter gik det slag i slag med hendes karriere først i advokatfirmaer og senere som statsanklager for New Yorks østlige distrikt, som hun har været i to omgange. Først udnævnte den daværende præsident Bill Clinton hende til jobbet i 1999. Men allerede i 2001 vendte hun tilbage til et privat advokatfirma, hvor hun var partner indtil 2010. Så blev hun hentet tilbage igen til jobbet som statsanklager i det samme distrik som tidligere. Og nu er hun altså USAs justitsminister.

Loretta Lynchs 83-årige far sad på tilhørerpladserne, da hun langt om længe blev udnævnt, Lorenzo Lynch havde én kommentar til den langvarige proces.

»Den viser, at vores system er levende. I USA har visse kræfter altid ført an, og andre har sparket tilbage. Syv skridt fremad og tre skridt tilbage. Det hele begyndte med slaveri. Dengang var der dog også gode folk til. Men det fortsætter. Vi er ikke færdige endnu.«

Og de fleste giver Lorenzo Lynch ret. Kampen er først begyndt for den nye justitsminister. For der er meget, der skal gennemføres, før retssytemet opfattes som retfærdigt i USA af alle samfundsgrupper.