USA håber stadig på en ny start med Rusland

Selv om håbet svinder, holder den amerikanske præsident, Barack Obama, den diplomatiske dør åben.

Kristian Mouritzen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Håbet om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, griber muligheden for at slippe ud af Krim-krisen med en diplomatisk løsning, alle kan acceptere, svinder. Selv om USA og EU bevæger sig forsigtigt med sanktionerne for at holde igen med det store skyts, når krisen igen udvikler sig, så er der ved at være en realistisk vurdering i Det Hvide Hus af, at man ikke kan forhandle med Putin.

Men håbet er stadig, at man med en langsigtet strategi kan tvinge russerne ind på den vej, den amerikanske præsident, Barack Obama, og Ruslands daværende præsident, Dimitrij Medvedev, udviklede fra 2009 til 2012 – et gensidigt samarbejde med konkrete resultater.

Obama indledte sin præsidentperiode meget kontant med at invitere Rusland til et intenst samarbejde efter årene med forgængeren George W. Bush i Det Hvide Hus og med Putin som russisk præsident. Medvedev var netop blevet præsident året inden, Obama trådte til. Putin var blevet landets magtfulde premierminister. Men det lykkedes faktisk at få åbnet for et godt forhold til Rusland med en række vigtige aftaler som et synligt resultat af denne politik.

En ny start under Obama og Medvedev

Der blev indgået en konkret nedrustningsaftale. Rusland blev med amerikansk hjælp medlem af den internationale handelsorganisation WTO. Rammerne blev lagt til en stor nedrustningsaftale, der ville nedbringe antallet af atomsprænghoveder til det laveste nogensinde. En civil atomaftale, som ellers var blevet lagt på is, blev også genoplivet. Der blev iværksat sanktioner over for Iran i FN. Og der blev etableret en rute til Afghanistan gennem russisk territorium, som kunne spare amerikanerne for den lange og farlige tur ind i landet fra Pakistan med tropper og militære forsyninger. Som den daværende amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, senere sagde, så havde han »ikke i sine vildeste fantasi forestillet sig, at USA kunne transportere militære styrker gennem Rusland til Afghanistan«.

Men så godt blev forholdet til Rusland faktisk under Medvedev. Og selv om der var områder, man aldrig kunne blive enige om, også i Mellemøsten, så besluttede de to nystartede præsidenter at begynde forfra og forlade Den Kolde Krigs retorik. »Restart« var mantraet mellem de to »supermagter«. Og selv om mange, også i Obamas inderkreds, frygtede, at tilgangen til Rusland var naiv, så udviklede forholdet sig faktisk sådan, at man begyndte at kunne øjne en virkelig ny start på forholdet mellem de to ærkefjender.

»Det er en af grundene til, at Obama forsøger at holde alle diplomatiske døre åbne. Man vil ud af Den Kolde Krigs skygge. De aftaler, der er blevet indgået, kan udbygges med store handelsaftaler, nye nedrustningsaftaler og ikke mindst et tæt forhold også i FN for at få løst de enorme udfordringer, verden står over for,« siger en amerikansk diplomatisk kilde.

Putin i præsidentembedet ændrede alt

Tegnene på, at det var ved at gå den anden vej, har været mange. Da Obamas daværende sikkerhedspolitiske rådgiver, Tom Donilon, få dage før Putin igen tiltrådte i embedet som præsident i 2012, mødtes med ham, stod det klart, at tiden med Medvedev var ved at være ovre.

»Putin satte sig ned og så køligt på Donilon og spurgte: »Hvornår bomber USA Syrien,« siger kilden. Det var en given ting, at sådan ville USA gøre det, og Putin var også – mens han var premierminister – rasende over Medvedevs samarbejde med amerikanerne.

»Putin ser en lige linje mellem Kosovo, over Irak til Afghanistan og til Libyen som et eksempel på, at USA styrter autokratiske regeringer og indsætter folk, som Washington kan stole på,« siger diplomater. Og ifølge dem blev Medvedevs samarbejdspolitik fældet af Putin, da Medvedev ifølge Putin »gik i fælden i FN« og godkendte en humanitær resolution, som blev »misbrugt« af de vestlige lande til at foretage et regulært regimeskifte i Libyen.

»Libyen er for Putin eksemplet på, at man aldrig kan stole på USA. Det glemmer han ikke,« siger diplomaten.