USA godkender ny behandling af leukæmi

CAR-T cellebehandling er godkendt i USA, hvormed der er åbnet for en ny æra i behandlingen af cancer.

Foto: Arnd Wiegmann. Behandlingen er udviklet af den schweiziske, multinationale medicinalvirksomhed Novartis og Pennsylvanias Universitet.
Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske styrelse for fødevarer og medicin, FDA, har godkendt den første behandling, hvor patienters egne blodceller bliver genetisk udviklet til »en ødelæggende hær«, som finder og ødelægger leukæmi i barndommen.

Der bliver dermed åbnet for en ny æra i behandlingen af cancer.

Behandlingen CAR-T cellebehandling er udviklet af den schweiziske, multinationale medicinalvirksomhed Novartis og Pennsylvanias Universitet.

Der er tale om den første form for genterapi, som kommer ind på det amerikanske marked.

Det er en særlig form for produktion af medicin, der har fået betegnelsen »levende medicin«.

FDA kalder godkendelsen af behandlingen for »historisk«.

»Dette er en helt ny måde at behandle cancer på,« siger læge Stephan Grupp fra Philadelphias Børnehospital, som behandlede det første barn med CAR-T.

Patienten var en pige, som havde været tæt på at dø, men som nu har været fri af kræft i fem år.

/ritzau/AP