USA frygter, at vitale hemmeligheder er faldet i russernes hænder

WikiLeaks er ikke kun Clintons problem. Det er hele USAs problem.

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, er Ruslands fjende nummer et. Det mener i hvert fald den russiske præsident, Vladimir Putin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephen Maturen

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, er Ruslands fjende nummer et. Det mener i hvert fald den russiske præsident, Vladimir Putin. Putin raser over, at han næsten blev »væltet« under præsidentvalget i 2011, da tusinder af demonstranter gik på gaden for at protestere over præsidentvalget. Der var et tidspunkt, hvor Putin troede, at alt var tabt.

Hvis skyld var det? Det var den daværende amerikanske udenrigsminister, Hillary Clintons. Hun sad ifølge ham i Udenrigsministeriet i Washington og trak i trådene, både de officielle og de mindre officielle, i et forsøg på at undgå, at Putin igen blev præsident.

Sådan lyder den »officielle« forklaring, hvis man spørger amerikanske embedsmænd i Udenrigsministeriet. Det er den logiske forklaring på, at WikiLeaks, som støttes af Rusland, udelukkende går efter Clinton ved at hacke hendes mail og lader Republikanernes kandidat, Donald Trump, i fred.

»Hun satte tonen. Hun gav signalet. De hørte hendes signal og med støtte fra USAs udenrigsministerium, begyndte de at gøre deres job,« sagde Putin dengang ifølge blandt andet Time Magazine.

Derfor frygter Clinton Putins gengældelsesangreb. WikiLeaks ligger inde med måske ti mio. belastende e-mails fra Clinton og hendes medarbejdere. E-mails som stifteren af organisationen, Julian Assange, vil offentliggøre drypvist op til det amerikanske præsidentvalg 9. november.

USA frygter, at de offentliggjorte e-mails ikke bare skader Clinton, men også at der mellem disse er kompromitterende oplysninger om USAs strategiske overvejelser over for venner og fjender.

Og det er der formentlig. For hvis Clintons e-mails er faldet i kløerne på WikiLeaks gennem russiske hackere med tilknytning til Moskvas mange efterretningstjenester, så vil verden få ren besked om, hvad Clinton og præsident Barack Obama tænkte og mente om personer, nationer og alliancer. Det har tidligere lækager vist.

Andre offentliggjorte beskeder har kostet mange personer jobbet. Senest formanden for Demokraterne, Debbie Wasserman Schultz, der trådte tilbage, efter at det viste sig, at partiet valgte side i Clintons kamp imod partikammeraten Bernie Sanders.