USA fjerner diplomater fra Sudan og Tunesien

Diplomater skal ud af Sudan og tunesien, og turister skal være ekstra varsomme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: USA trækker efter de seneste dages voldsomme optøjer i Mellemøsten og Nordafrika sine diplomater ud af Tunesien og Sudan og advarer sine borgere mod at rejse ind i de to lande.

Tidligere nægtede Sudan USA at sende marinesoldater ind i landet for at beskytte den amerikanske ambassade.

USAs ambassader i de to landes hovedstæder er begge blevet angrebet i protest mod en amerikanskproduceret Muhammed-film.

I Tunis i Tunesien mistede fire mennesker livet under optøjerne, og i Khartoum i Sudan førsøgte tusindvis af demonstranter at storme USAs, Storbritanniens og Tysklands ambassader - her blev tre dræbt.

Det amerikanske udenrigsministerium skriver i en pressemeddelelse, at »amerikanske statsborgere bør være ekstremt forsigtige og undgå demonstrationer« i Tunesien, og i Sudan bør alle »undgå rejser til Darfur-regionen, Den Blå Nil og Sydkordofan.

En række mennesker er blevet dræbt i Mellemøsten og Nordafrika i forbindelse med Muhammed-filmen.

Deriblandt den amerikanske ambassadør i Libyen, Christopher Stevens, og tre andre amerikanske ansatte på konsulatet i Benghazi, der blev angrebet og sat i brand.