USA er under angreb. Årsagen kan meget vel være et elendigt password

Hackere har i måneder befundet sig dybt inde i den amerikanske regerings hemmelige computersystemer. Der kan være tale om det mareridtsangreb, som cybereksperter har advaret om i årevis. Amerikanske efterretningstjenester er overbeviste om, hvem der står bag.

Det amerikanske finansministerium er et af de ministerier, som i månedsvis har haft ubudne gæster i systemerne. Nu vil tiden vise, hvad hackerne er sluppet afsted med. Eric Baradat/Ritzau Scanpix

Opdatering: Center for Cybersikkerhed har oplyst til Politiken, at også mellem 25 og 50 danske private selskaber og offentlige institutioner er berørt af cyberangrebet.

Allerede først på ugen stod det klart, at noget grimt har ramt den amerikanske regering. Nu begynder det at dæmre, hvor slemt et cyberangreb, de har været – og muligvis fortsat er – udsat for.