USA er grebet af valgfeber

En valgkamp i skyggen af to krige og en økonomisk krise har tændt de amerikanske vælgere som aldrig før. 17 millioner har allerede afgivet deres stemme.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MIAMI: Der er en verden til forskel på Floridas behagelige 25 grader og snevejr og kulde i Maine, men ét er amerikanerne tilsyneladende enige om. I år skal der stemmes som aldrig før.

Begrebet »early voting« er blevet den helt store historie i de amerikanske medier de seneste dage. Mindst 16.9 millioner vælgere havde ifølge CNN afgivet deres stemme torsdag, og valgsteder overalt i landet melder fortsat om en overvældende tilstrømning til valgstederne.

Samtidig rapporteres der om en massiv tilstedeværelse af førstegangsvælgere i de lange køer. Et faktum, som valganalytikerne anser som en fordel for Demokraten Barack Obama, hvis valgkampagne netop har fokuseret på at skaffe nyregistrerede vælgere. Omvendt kan en tidlig stemme også være en brevstemme, og det ses som en fordel for Republikaneren John McCain, blandt andet her i Florida, hvor de to kandidater står næsten helt lige i meningsmålingerne.

32 af USAs delstater tillader, at man uden særlig undskyldning kan stemme inden den officielle valgdag. I 2004 benyttede 22 procent af vælgerne sig af muligheden, men i år forventer eksperterne, at mellem 30 og 35 procent allerede vil have foretaget deres valg, inden valghandlingen officielt går i gang på tirsdag.

Økonomi og krige

Den enorme interesse for valget afspejler amerikanernes udbredte følelse af, at landet står ved en skillevej. To blodige krige, der har trukket ud i årevis og en økonomisk krise, hvis omfang har ramt og chokeret USA fra top til bund, har tilsyneladende fået befolkningen op af den sofa, som op mod halvdelen af vælgerne traditionelt vælger i stedet for at afgive sin stemme.

»Jeg har stemt. Vi bliver nødt til at gøre noget ved økonomien, og jeg tror, at Obama kan gøre det. Når jeg hører McCain, hører jeg Bush,« siger Jacques Lindor, der kom til USA fra Haiti i 1998.

Som taxachauffør i Miami kan han allerede mærke krisen. Turisterne svigter, han får færre ture, og han frygter, at det bliver endnu værre.

Andre steder i USA har ønsket om forandring sendt tusinder af aktivister på gaden, der aldrig tidligere har været involveret i politik. De kan være med til at sikre, at ikke bare de tidlige stemmer overgår alle forventninger, men at også den samlede valgdeltagelse når rekordhøjder.

Den økonomiske krise har skubbet krigene i Irak og Afghanistan totalt i baggrunden i valgkampen, hvor de især i McCain-lejren ellers var tiltænkt en hovedrolle. Men at sikkerhed og militært lederskab fortsat spiller en rolle for mange vælgere er »Tim« et eksempel på. Den tidligere marineinfanterist ønsker ikke at fortælle sit efternavn, men han er ikke bange for at sige sin mening, der går på tværs af den fremherskende holdning:

»Jeg er stolt over at stemme på McCain. Al den ballade med Bush. Han gjorde, hvad han skulle efter 9/11. Og den økonomiske krise? Folk siger, at det ligner depressionen i 30erne, men jeg ser ikke nogen, der bor langs vejene og leder efter noget at spise.«