USA dræbte uskyldige i droneangreb

Det er usandsynligt, at medlemmer af Islamisk Stat blev dræbt ved amerikansk droneangreb, siger general

USA har i flere uger fastholdt, at det var Islamisk Stat man ramte med et droneangreb i Kabul 29. august. Nu indrømmer amerikansk topgeneral, at raketten ramte og dræbte en uskyldig afghansk nødhjælpsarbejder i sin bil og ni af hans familiemedlemmer. Khwaja Tawfiq Sediqi/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA indrømmer nu, at et amerikansk droneangreb i Kabul kort før tilbagetrækningen fra Afghanistan i sidste måned dræbte 10 uskyldige mennesker.

Det oplyser general og leder for den amerikanske centralkommando Kenneth McKenzie ifølge tv-stationen CBS News.

Angrebet 29. august var rettet mod Islamisk Stat.

MzKenzie siger, at det er usandsynligt, at militante islamister fra Islamisk Stat blev dræbt ved angrebet.

I stedet var det en nødhjælpsarbejder og ni af hans familiemedlemmer, der døde ved angrebet.

McKenzie betegner det som en beklagelig fejltagelse.

En grundig undersøgelse af avisen New York Times har tidligere draget den amerikansk hærs forklaring om, at det var Islamisk Stat, man ramte, i tvivl.

Droneangrebet fandt sted kort tid efter et selvmordsbombeangreb, som Islamisk Stat tog skylden for. Angrebet dræbte langt over 100 mennesker ved en indgang til Kabuls lufthavn. 13 amerikanske soldater var blandt de dræbte.

/ritzau/