USA bliver i Afghanistan indtil 2016

Først i 2016 vil USA trække sig helt ud af Afghanistan, lyder meldingen fra den amerikanske præsident.

ARKIVFOTO. Obama er på overraskelsesbesøg hos de amerikanske tropper i Kabul, Afghanistan, 25. maj i år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: USA vil først ved udgangen af 2016 have trukket alle amerikanske soldater ud af Afghanistan.

Det er budskabet, som den amerikanske præsident Barack Obama ifølge Reuters ventes at komme med på et pressemøde senere tirsdag.

Reuters skriver, at USA vil lade en styrke på 9.800 amerikanske soldater blive i Afghanistan ved udgangen af 2014, som de øvrige allierede ellers har sat som deadline for tilbagetrækning.

De 9.800 amerikanske soldater vil blive halveret i antal i løbet af 2015, og ved udgangen af 2016 vil den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan være begrænset til en ambassade.

Samtidig udtrykker amerikanske diplomater ifølge Reuters håb om, at den kommende afghanske præsident vil underskrive en bilateral sikkerhedsaftale med USA om bekæmpelse af terrorisme. Det afghanske præsidentvalg afventer anden valgrunde 14. juni.

USA har været til stede i Afghanistan, siden den daværende amerikanske præsident George W. Bush indledte sin kamp mod terror efter angrebet mod World Trade Center i New York 11. september 2001.