USA beskylder IS for at bruge civile som menneskeskjold

Jihadister fra Islamisk Stat bruger ifølge USA allerede civile som skjold, siger talsmand i Pentagon.

"Vi ved, at de bliver brugt som menneskeskjold, helt sikkert", siger den amerikanske flådekaptajn Jeff Davis i Pentagon om Islamisk Stats metoder i Mosul. (arkivfoto) Scanpix/Safin Hamed Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Islamisk Stat forhindrer civile i at forlade storbyen Mosul i Irak, hævder en talsmand i det amerikanske forsvarsministerium tirsdag.

»Vi ved, at de bliver brugt som menneskeskjold, helt sikkert,« siger flådekaptajn Jeff Davis i Pentagon.

Irakiske soldater og kurdiske styrker indledte natten til mandag en offensiv for at generobre Mosul i det nordlige Irak.

De støttes blandt andet af amerikanske soldater, som har en tilbagetrukket rolle som rådgivere.

Siden man i sommer begyndte at forberede angrebet, har FN advaret om, at det kan føre til en kolossal flugt fra byen.

Der har endnu ikke været en menneskeflugt ud af byen.

»De (civile, red.) bliver tilbageholdt mod deres vilje. Vi har ikke det seneste døgn set en ændring i billedet af folk, der forlader byen eller flygter,« siger Davis.

/ritzau/AFP