USA beder Nato støtte kamp mod IS

Læs mere
Fold sammen

Bruxelles: USA har anmodet Nato om hjælp i kampen mod Islamisk Stat i Mellemøsten. Det skal ske med avancerede AWACS overvågningsfly, oplyser Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Vi har modtaget en anmodning fra USA om at støtte koalitionens indsats. Vi er ved at behandle denne anmodning, siger Stoltenberg.

AWACS er i stand til at overvåge et luftrum inden for en radius af mere end 400 kilometer og kan udveksle informationer med digitale dataforbindelser.

- Sidste år så vi brutale terrorangreb i vore byer og den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig.

- Alle medlemslandene må gøre mere, siger Stoltenberg.

/ritzau/NTB