Det Hvide Hus meddelte tirsdag, at USA planlægger et internationalt »Topmøde for Demokrati« i marts.

Ud over USA er Costa Rica, Holland, Sydkorea og Zambia med til at organisere topmødet.

Det skal vise, hvordan verdens demokratier har evnen til at håndtere verdens mest presserende udfordringer, hedder det i en erklæring om topmødet fra Det Hvide Hus.

Præsident Joe Biden har gjort rivaliseringen mellem demokratier og autokratier som Kina og Rusland til et centralt tema for hans regering.

Det er et tema, som også har særlig betydning for Biden og for amerikanerne, da en næste valgkamp kan blive et nyt opgør mellem Biden og Donald Trump, som har forskellige opfattelser af, hvad demokrati er.

»Vi lever i en æra, som er defineret af udfordringer af begreber som pålidelige og transparente regeringsformer. I en æra med aggressioner mod klimaforandringer, med social mistillid og med gennemgribende teknologiske forandringer på alle planer, kan det ikke være mere klart, at over hele verden har demokratiet brug for forkæmpere på alle planer, hedder det i en fælles udtalelser fra de kommende værtslande.«

Planen om et Biden-topmøde om demokrati er blevet offentliggjort på et tidspunkt, hvor der fremsættes mange spekulationer om, hvorvidt den 80-årige amerikanske præsident vil genopstille til en ny regeringsperiode i 2024 eller om han vil trække sig og lade en partifælle stille op mod Trump og hvem, der ellers melder sig.

/ritzau/AFP

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.