Ursula von der Leyen: Vestager bliver alligevel ikke ledende viceformand

Der var stor jubel hos statsminister Mette Frederiksen (S), da EU-toppostkabalen faldt på plads i Bruxelles. Nu viser det sig, at der er én kommissær, som kommer endnu tættere på magten. Vestager får en »priviligeret position«. Utilfredsheden i Vestagers liberale gruppe ulmer.

Onsdag blev Margrethe Vestager og resten af Europa lidt klogere på, hvad Vestagers nye job i Kommissionen går ud på. Det skete under et møde mellem den nye potentielle kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Olivier Hoslet/AFP/Ritzau Scanpix

Der var stor tilfredshed hos statsminister Mette Frederiksen (S) forrige tirsdag, efter at EU-toppostkabalen var faldet på plads i Bruxelles. Nu viser det sig, at Margrethe Vestagers post er anderledes end først antaget.

»Nærmest historisk.« Det var udtrykket, som statsminister Mette Frederiksen anvendte, da hun kunne meddele, at Margrethe Vestager bliver »en del af den nye kommissions ledelse«. Under et møde med den socialdemokratiske gruppe onsdag formiddag bekræftede den nominerede kommissionsformand, Ursula von der Leyen, da også, at Margrethe Vestager kommer meget tæt på den nye formand.