Uroen breder sig: Et af USAs vigtigste embeder står tomt

Et af USAs vigtigste embeder står ledigt efter højesteretsdommer Antonin Scalias død, og den politiske uro breder sig. For hvem vil Obama pege på som hans afløser?

På et splitsekund blev meldingen om den konservative højesteretsdommer Antonin Scalias død en sprængfarlig politisk sag. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det kom som en bombe i valgkampen. Den 79-årige amerikanske højesteretsdommer Antonin Scalia blev fundet død efter en jagttur i det vestlige Texas. En af USAs mest magtfulde dommere var efter al sandsynlighed død af naturlige årsager.

Men ud over det tragiske i nyheden begyndte den blodige politiske kamp om hans efterfølger få minutter efter, at nyheden var tikket ind. For den kom nemlig to timer før, at de tilbageværende republikanske præsidentkandidater skulle deltage i endnu en TV-duel.

En død højesteretsdommer midt i den amerikanske valgkamp. Ovenikøbet en af de mest magtfulde af slagsen. En person som i den grad har sat sine spor i en lang række afgørelser og anses for at være en af de mest konservative højesteretsdommere, USA har haft. En brilliant juridisk begavelse, der kunne tænke originalt og derfor kunne sætte sine markante fingeraftryk på nogle af de vigtigste afgørelser, den amerikanske højesteret har truffet.

Det var ikke bare et dødsfald. Det var en hændelse, der satte yderligere brand i et betændt politisk klima præget ikke alene af en begyndende brutal valgkamp, men også af snart otte års dyb mistillid mellem republikanerne og demokraterne i Kongressen.

Den plads i højesteret, som efter Scalias død er blevet ledig, blev derfor på et nanosekund til et politisk opgør mellem den demokratiske præsident, Barack Obama, og republikanerne i Kongressen.

Det sidste ord

For Obama har al mulig ret til at udpege en ny højesteretsdommer – ganske vist i samarbejde med Kongressen og efter en godkendelsesprocedure i Senatet. Men han har den forfatningsmæssige ret til at udpege en ny dommer.

Hvilket selvfølgelig øjeblikkeligt blev udfordret af Kongressens flertalsleder, republikaneren Mitch McConnell. Ikke på det faktuelle område, men på det moralske. Han sagde, at det ville klæde Obama, som kun har 11 måneder tilbage i Det Hvide Hus, at overlade den afgørelse til sin efterfølger, som McConnell selvfølgelig regner med bliver en republikaner. Men Obamas rådgivere svarede tilbage, at det vil efterlade USA i en forfatningsmæssig krise, hvis pladsen skulle stå ledig så længe. Så derfor ville Obama gå i gang med at sondere terrænet.

For der er meget på spil, fordi den amerikanske højesteret har det sidste ord at skulle have sagt i væsentlige politiske sager. Og i de seneste mange år har dommerstemmerne været 5-4, hvilket betyder, at det er marginaler mellem de politisk udnævnte dommere, der afgør sagerne.

En efterfølger for Scalia udnævnt af Obama kan tippe balancen, så det bliver en overvejende liberale dommerstand. Det vil gå ud over republikanerne og de konservative. Og hvad værre er – kampen om højesteretssæderne bliver mere intense i de kommende år alene af den grund, at mere end halvdelen af de i alt ni dommere i den amerikanske højesteret er over 75 år. Det kan betyde, at den næste præsident kommer til at udnævne rigtigt mange højesteretsdommere, som vil præge USA de kommende 30, måske 40 år.

Sprængfarlige emner i køen

Højesteret er fastlagt i den amerikanske forfatning og indgår sammen med præsidentposten og Kongressen i den tredeling af magten i et kompliceret system, som amerikanerne kalder for »check-and-balances« – et system, der skal sikre, at ingen enkeltperson eller institution bliver for magtfuld. Derfor spiller de ni dommere en væsentlig rolle i det amerikanske samfund, fordi en lang række sager prøves ved højesteret, også sager der skal prøves i forhold til forfatningen.

Der er en lang række sager, der allerede nu ligger ved Højesteret og venter på en afgørelse. Sager om fri abort og endnu en om Obamas nye sundhedsreform – denne gang om arbejdsgiveres ret til at sige nej til at betale til sundhedsforsikringer, der også giver fri adgang til prævention, er nogle af de politisk sprængfarlige emner, der skal igennem domstolen. For ikke at tale om den lange række af sager, som republikanerne har indbragt om, hvorvidt Obama i en række tilfælde er gået for vidt med at bruge sine rettigheder som præsident til at sætte en stopper for en politisk proces, som går ham imod. Aktuelt drejer det sig om spørgsmålet om immigration og om deportation af ulovlige indvandrere.

Obamas klimaaftale er også hos Højesteret. Her handler det om, hvorvidt en præsident kan diktere reduktioner i udslippet af CO2. I den nuværende situation vil der så i realiteten være fire liberale dommere og fire, der regnes for at være konservative. Det er uholdbart i en situation, hvor der i forvejen har været tale om meget snævre afgørelser til den ene eller til den anden side.

Med til at afgøre præsidentvalg i 2000

Men det er ikke kun den længstsiddende dommer, der nu er død. Det er også en af dem, der har skrevet historie med sine juridiske betragtninger. Og så huskes han for at være den højesteretsdommer, der var med til at afgøre katastrofevalget i 2000, hvor stemmerne i Florida ikke kunne tælles op på grund af tekniske mangler og måske endda manipulation med stemmerne.

USA kunne ifølge demokraterne have haft en præsident ved navn Al Gore, men højestret afgjorde, at det var George W. Bush, der vandt staten Florida – en beslutning, som stadig trækker dybe spor i det politiske landskab.