Uro i Malmø ved demonstration for Ungdomshuset på jagtvej

Sammenstød mellem politi og demonstranter ved demonstration i Malmø til fordel for Ungdomshuset på Jagtvej i København.

En politibetjent kom til skade, og flere unge blev lørdag anholdt ved en demonstration i Malmø til fordel for Ungdomshuset på Jagtvej i København.

Politibetjenten fik et slag i hovedet med en cykellås og blev bragt til behandling på hospitalet.

Hans kvæstelser var dog ikke alvorlige. Ni unge blev pågrebet, heraf blev de tre anholdt.

Ved demonstrationen lørdag eftermiddag var politiet ikke til stede. Men nogle hundrede demonstranter marcherede fra mødepladsen på Möllevangstorget gennem byen til Stortorget, hvor der blev gennemført en kortvarig manifestation foran det danske generalkonsulat.

Sammenstødet med politiet begyndte, da demonstranterne ville forlade Stortorget. En af demonstranterne siger til det svenske nyhedsbureau, TT, at politiet helt uprovokeret begyndte at anvende stavene.

/ritzau/