Unge muslimer tager ikke fra Danmark for at hjælpe palæstinensiske brødre

Ifølge eksperter er der ingen grund til at frygte, at radikaliserede unge fra Vesten er på vej til konflikten i Israel, akkurat som de har fundet vej til Syrien og terrororganisationen IS i Irak.

Palæstinensiske demonstranter, som blandt andet kastede med sten mod israelsk politi i Jerusalem i går, skal ikke forvente at få hjælp fra unge danske muslimer, som er mere tiltrukket af konflikten i Syrien og Irak. AFP PHOTO / THOMAS COEX Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS COEX
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den aktuelle krise i Israel retter opmærksomheden mod en konflikt mellem israelere og palæstinenser, der ikke får helt den samme opmærksomhed som tidligere pga. borgerkrigen i Syrien og terrororganisationen IS' kamp for et kalifat i Irak.

Og fordi palæstinensernes sag er blevet klemt og til dels glemt mellem Syrien og Irak, er den heller ikke så højt på den radikale, islamistiske dagsorden, som den har været tidligere.

Set i det lys vil konflikten i Israel ikke, i hver fald ikke lige nu, tiltrække radikale, unge muslimer fra andre lande såsom Danmark, der ønsker at kæmpe deres palæstinensiske brødres sag mod det jødiske Israel.

Sådan lyder vurderingen over for Berlingske fra to eksperter. Den ene er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet, Mehdi Mozaffari, der bl.a. har forsket i unge og radikalisering. Den anden er terrorekspert Magnus Ranstorp, Försvarshögskolan i Sverige.

»Jeg tror, der er langt fra, at det, der sker lige nu i Israel, vil have en effekt på eventuelle unge i Danmark. Og da slet ikke nu, det er sommer og ferie,« siger Mehdi Mozaffari:

»Situationen i Syrien er en helt anden. Der står en stærk organisation bag mobiliseringen mod Assad, styrte ham og overtage magten. Der er mange, der støtter de kræfter, der er på spil i Syrien.«

Han forklarer, at incitamentet til at tage til f.eks. Syrien i stedet for steder som Gaza-striben er langt større for radikale unge i Vesten.

»Hvis man er ung og i de kredse kan sige, man har været i Syrien og kæmpe, er det godt,« forklarer Mehdi Mozaffari:

»Syrien virker meget mere magnetisk, det gælder også Irak, efter der er blevet kaldet til et kalifat. Efter det arabiske forår, Syrien og nu Irak udgør palæstinenserne ikke længere helt den samme attraktion.«

Magnus Ranstorp fremhæver, hvordan al-Qaeda for få år siden aktivt brugte billeder af en palæstinensisk dreng, der blev skudt af israelske soldater, i sin retorik.

»Dengang var Palæstina helt central i deres diskurs,« siger han.

Han forklarer, hvordan en ny generation af muslimer, nogle af dem omtaler sig selv som 9/11-muslimer, med stor interesse og sympati følger med i udviklingen med IS' og Irak.

»De er vokset op med Guantanamo, 9/11 og kampen mod terror, og deres tanker flugter meget godt med al-Qaedas centrale narrativ - at Vesten er i krig med islam,« siger han.

Magnus Ranstrop tilføjer, at sociale medier for nogle unge er med til at bekræfte, at der er konflikt mellem Vesten og muslimer.

Men det er ikke det samme, som de tager af sted i hellig krig?

»Nej, det er kun yderst få, der ender med det,« understreger han.

Og, tilføjer terrorforskeren, så er der det helt lavpraktiske problem for eventuelle unge, islamiske krigere, at det vil være svært for dem overhovedet at komme ind i israelsk kontrollerede områder uden de israelske myndigheders viden.

Han vil dog ikke afvise, at opmærksomheden på Palæstina kan vende tilbage. Bl.a. fordi en islamisk befrielse af Jerusalem er stort ønske for mange islamiske kræfter.