Unge britiske muslimer er mere ekstreme end deres forældre

Den britiske integrationspolitik er slået fejl, konkluderer en rapport, der udkom i går. Udbredt tolerance har ført til en stigende isolation blandt unge muslimske briter, der har langt mere ekstreme synspunkter end deres forældre.

Unge britiske muslimer i fredagsbøn uden for moskeen i London-forstaden Walthamstow.<br>Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Tre ud af fire britiske muslimer mellem 16 og 24 år så helst, at kvinder gik med tørklæde. 13 procent udtrykker beundring for al-Qaeda, mens fire ud af ti ville ønske, Storbritannien havde sharialovgivning.

Det er tallene bag en ny rapport fra den politiske tænketank Policy Exchange, der konkluderer, at den britiske integrationspolitik har slået totalt fejl og i stedet har skabt en hel generation af fremmedgjorte og rabiate unge britiske muslimer, der optager traditioner så som at gå med tørklæde, som deres forældre havde aflagt.

Undersøgelsen er lavet af den britiskfødte Munira Mirza, der er barn af pakistanske forældre. Hun har set på holdninger til religion og identitet blandt en række unge muslimer. Sammenlignet med forældregenerationen er der sket et voldsomt skred mod ekstreme holdninger i en sådan grad, at det tyder på, at den britiske regerings forsøg på at få tag i en ny generation af muslimer er forfejlet, siden vendingen »det multikulturelle samfund« blev opfundet i 1980erne.

»Den multikulturelle samfund har splittet samfundet i etniske samfund eller trossamfund, og det har medført en slags stammetænkning, hvor de enkelte grupper ser efter sine egne. I det klima er unge muslimer vokset op med troen på, at de har mere til fælles med andre muslimer end med resten af befolkningen,« påpeger Munira Mirza.

Men det er at forsimple tingene, mener talsmand for den muslimske rettighedsorganisation MPAC, Asghar Bukahri.

»Faktum er, at mange muslimer ikke har følt sig velkomne i Storbritannien og derfor ikke føler sig som briter. Når man føler sig som fremmed, så bliver man ikke integreret, og det nytter ikke noget at lægge skylden på muslimerne for det,« siger han.

Forbilleder

Asghar Bukahri er ikke nervøs over, at unge teenagere viser tegn på ekstreme holdninger.

»Hvem gør ikke det, når man er ung? De beundrer måske al-Qaeda, fordi de ser, at her er nogen, der tør at kæmpe imod det, de opfatter som angreb på deres folk. Men det er måske ikke en moden, reflekteret holdning. Det er noget, man ofte vokser fra.«

Munria Mirza vurderer også, at visse samfundsledere i muslimske grupper har været med til at opdyrke en offermentalitet om, at muslimer er forfulgte og har benyttet den følelse til at skabe ekstreme holdninger og forstærke følelsen af et samfund, der bør lukke sig om sig selv.

»Det er interessant, at 84 procent faktisk føler, at de er blevet fair behandlet i det britiske samfund, og at 28 procent endda mener, de britiske myndigheder et gået for vidt i at give muslimer specialbehandling,« skriver hun. »Muslimske lobbygrupper har krævet, at der for at beskytte muslimer er grænser for ytringsfriheden, men i stedet har det fået de unge til at føle sig endnu mere isolerede, fordi de hele tiden får at vide, at de er sårbare og forfulgte.«

Nej til hadet

Asghar Bukahri er i bund grund enig i, at »vi kun kan komme den her form for tænkning til livs ved at blive ved med at understrege, at demokrati er den eneste måde at fåændret samfundet på og så i øvrigt slippe af med prædikanter, der spreder hadefulde budskaber«.

Men han kritiserer hele undersøgelsen »for at være islamofobisk i sit udgangspunkt og bære præg af, at den er lavet af en, der aldrig har levet og boet i den del af det muslimske samfund, der har dårlige levevilkår og uddannelse«.