Ungarn blokerer enighed i EU om appel til våbenhvile i Israel

Ministermøde i EU endte i en vag besked, da et medlemsland nægtede at tilslutte sig et fælles budskab.

Israelere har sendt bomber mod Gaza, mens palæstinensere har affyret raketter mod Israel. De største ødelæggelser er sket i Gaza-striben, hvor flere store bygninger er ramt af luftangreb. Hatem Moussa/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Det trak ud i flere timer, før EUs udenrigschef, Josep Borrell, tirsdag aften kunne præsentere resultatet af et krisemøde om den aktuelle situation i Israel og de besatte palæstinensiske områder.

Årsagen var, at der ikke var et klart resultat. Medlemslandene kunne ikke enes om at appellere til våbenhvile og i øvrigt fordømme volden.

Et land modsatte sig en fælles udtalelse, fortæller Borrell efter mødet. Han understreger dog samtidig, at da det var et uformelt møde, ville der heller ikke kunne vedtages formelle konklusioner.

Spanieren valgte desuden at besvare pressens spørgsmål på spansk, indtil han blev bedt om at svare på engelsk.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, fortæller til det svenske nyhedsbureau TT, at landet, som stod i vejen, var Ungarn.

»Ungarn modsatte sig et forsøg på at få en erklæring med krav om våbenhvile og deeskalering«, siger Linde.

Efter mødet sluttede, forsøgte Josep Borrell at kontakte forskellige delegationer for alligevel at opnå enighed. Det mislykkedes.

»26 ud af 27 lande støttede denne overordnede forståelse. Det er op til jer, om I kan genkende jer selv i dette«, siger han.

Flere end 200 palæstinensere og ti israelere har mistet livet under den aktuelle konflikt med bombardementer og affyring af raketter.

»Vi insisterer på, at status quo er ikke en mulighed. Volden vil komme igen. Så længe der ingen fred er, vil det aldrig være 100 procent sikkert. Vi har set i fortiden, at volden er opstået igen og igen. Gaza er blevet smadret – og genopbygget. Det er ikke vejen frem. Vi har brug for en ægte politisk løsning«, siger Borrell.

Før videomødet talte Borrell med USAs udenrigsminister, Antony Blinken.

De talte ifølge Borrells udlægning på Twitter om, hvordan USA og EU sammen kan hjælpe til at sætte en stopper for de aktuelle voldshandlinger.

»På længere sigt har vi også brug for initiativer til at bryde dynamikken i konflikten og vække håb om en fredelig fremtid for alle igen,« skriver Borrell.

Også den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, opfordrer til, at man ser frem, så man kan undgå lignende sammenstød i fremtiden. På et pressemøde før ministermødet siger han, at Israel er i sin gode ret til at forsvare sig.

»Hamas har bevidst optrappet en i forvejen anspændt situation med sin raketterror med frygtelige konsekvenser for både israelere og for egen civilbefolkning til følge«, siger Maas.

Forholdet mellem israelere og palæstinensere splitter EU-landene. En gruppe lande med blandt andet Finland, Luxembourg og Belgien kræver mere EU-støtte til palæstinenserne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De ønsker, at EU skal øge presset for, at palæstinenserne får en selvstændig stat.

På den anden side står lande som Ungarn, Polen og Østrig. I den østrigske hovedstad, Wien, hejste man forleden det israelske flag over en regeringsbygning.

Sidste mandag var EUs udenrigsministre samlet i Bruxelles, hvor de også kort diskuterede situationen, som på det tidspunkt eskalerede, men det var før bombeangrebene i Gaza.

Efter mødet sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at den eneste vej frem er en forhandling, hvor man skaber to stater, der kan »leve side om side. Demokratiske stater, som også er sikre stater.«

Bestræbelser på at nå en tostatsløsning har været på tegnebrættet i mange årtier, men forhandlinger mellem parterne er gang på gang løbet ud i sandet.

/ritzau/